HolgerBegtrupsLevned

hele Livet igennem, og jeg tror denne Ihærdighed er Skyld i,

at jeg efterhaanden naaede saa vidt, at jeg ogsaa kunde

tage Del i Fællessang uden at synde mod den rette Tone.

Hos Todie kunde jeg imidlertid allerede som lille Dreng

faa Lov til a t synge frit. Vi sang tit sammen, saa godt vi

kunde. Og dette fik en gennemgribende Betydning for os

begge, da jeg i 1870 fik et Eksemplar af Grundtvigs Fest

salmer i Eje. Ved Hjælp af denne Bog sang vi os ind i

Grundtvigs Syn paa Kristendommen og Menighedslivet. Da

jeg en Gang mange Aar senere sagde til hende: »Det er dig,

som har gjort mig til Grundtvigianer!« svarede hun: »Nej,

Holger, det er snarere dig, som har gjort mig dertil, for det

begyndte, den Gang du kom med Festsalmerne, og vi sang

dem sammen!«

I vor Grundtvigianisme havde Todie og jeg en trofast

Meningsfælle i min Gudfar, Urtegaardsmand

Niels Jensen

der ejede et Husmandssted med en veldyrket Have i Kaje

rød, omtrent et Kvarters Gang fra Præstegaarden i Birke

rød. — Han havde som Gardist i København gjort Bekendt

skab med H. C. Ørsteds Karl, Søren, og denne havde faaet

ham hen at høre Grundtvig præke i Frederikskirken. Siden

gik Niels Jensen tit de tre Mil fra Birkerød til København

for at komme i Vartov Kirke, og efter Gudstjenesten var

han gerne i Besøg hos Magister Lindberg, der, trods sin

Fattigdom, holdt af at samle kirkelige Venner i sit Hjem

til en Kop Kaffe. Han kunde mesterlig klare Grundtvigs

Tanker for jævne Lægfolk. — Hos Bogjøderne i Læderstræde

købte Niels Jensen sig for en billig Penge de fleste af Grundt

vigs Skrifter, og dem læste han Gang paa Gang lige op til

sin høje Alderdom. Hans Bogsamling, der ogsaa rummede

Tyge Rothes Skrifter og de danske Oversættelser, der fand

tes af Luthers Bøger, havde stor Tiltrækning for mig, naar

jeg besøgte ham i hans hyggelige Husmandsstue. Mange af

Holger Begtrups Levned.