Previous Page  64 / 182 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 64 / 182 Next Page
Page Background

61

hjemmefra for at gaa i Skole i København. Da jeg var lille,

kaldte jeg hende »

Todie

« (udtalt: »Tåtle«), fordi Bartholdy

var for svært at udtale, og under det Navn blev hun siden

ved at gaa iblandt os. Fremmede kaldte hende Jomfru

Bartholdy, da hun i sin gammeldags Beskedenhed bestemt

vægrede sig ved at tituleres Frøken.

Hun var ellers af god Slægt. Hendes Far havde været Skov­

rider paa Vemmetofte, og hendes Broder var kgl. Skovfoged i

Ruderskov. Hun havde kun haft ringe Skolegang og stavede

ikke fejlfrit. Men hun var godt dannet i Livets Skole. Jeg

har intet Portræ t af hende, da hun aldrig vilde lade sig foto­

grafere, men jeg husker godt nok, hvorledes hun saae ud.

Hun var mager og havde et blegt, tidlig furet Ansigt. Paa

Hovedet bar hun en lille Kappe. Hendes Kjoler var af sort

eller graat Stof uden al overflødig Pynt, kun med en smal

hvid Strimmel om Halsen og Haandleddene. Hendes Frem­

træden svarede til den fordringsløse, tarvelige Dragt. Men

hvor ædel var ikke hendes Skikkelse og Væsen i al sin Stil­

færdighed, hvor smukt udtrykte ikke hendes Ydre det yd­

myge og faste Sind, hun ejede. Der boede i dette uanselige

Legeme en Vilje, som ikke var let at rokke, men som helt blev

sat ind paa at tjene andre. Og inderst i hende bankede der et

Hjerte, som var fyldt af enfoldig Tro paa Gud.

Jeg har tit maattet tænke paa Todie ved Grundtvigs Vers

i Nyaars-Morgen om hans Barnepige Malene:

Den gamle i Gaarde,

Fuldgod ved de Smaa,

Hvem ej med det haarde

Man fik under Straa,

Men før man det tro’de

Fra bister blev mild

Og gik med det gode

Da gerne i Ild,

Saa trofast som Guldet,

Goldammen for Kuldet,

Hvoraf jeg med Asken kom sidst.