69 / 182
66
hans Bøger staar nu paa mine Hylder som Gaver og Arv fra
min gode Gudfar.
Niels Jensen var en mærkelig opvakt Mand, der i alle
Henseender fulgte godt med i det folkelige Aandsliv. Han
sendte sine to Børn til Koids Højskole, og han vandrede
langt for at komme til de faa grundtvigske Møder, der hold
tes i Nordsælland. Han var ogsaa den eneste i vort store
Sogn, som i Begyndelsen af Halvfjerdserne stemte paa
Venstres Dumpekandidater i Hillerød. — Hostrup var den
Præst i Nordsælland, som han satte højest. Men han var
ogsaa en god Ven af Far. Han deltog i de smaa Forsam
linger, som Far holdt i de første Aar, han var Præst i Birke
rød, og han var siden en af de meget faa stadige Kirke
gængere i Sognet. Efter Gudstjenesten var han tit inde i
Præstegaarden. Han blev vor Husven, og derfor var det vel,
at mine Forældre tog ham til Fadder ved min Daab. Det har
jeg stor Grund til at være taknemlig for.
Han fulgte min senere Udvikling med levende Deltagelse,
og endnu da Frederiksborg Højskole blev aabnet i 1895,
mødte han, 86 Aar gammel, til min Glæde som den første af
Egnens Folk til Skolens Aabningsmøde. Jeg besøgte ham
sidste Gang paa hans Dødsleje, da han var henved 90 Aar,
og han mumlede med svag Røst om de Bøger af Grundtvig,
som jeg skulde arve efter ham. Hos denne Mand lærte jeg
noget a t kende til det Liv hos den danske Almue, der be
gyndte med den gudelige Vækkelse og siden foldede sig ud
under Grundtvigs danske og kristelige Oplysning. — Todie,
Niels Jensen og jeg var vist de eneste fuldblods Grundt
vigianere, der indtil 1870 fandtes i Birkerød Sogn.
Foruden Far og Mor og Todie hørte naturligvis mine
mange Søskende til den inderste Livskreds, der omgav mig i
min Barndom. — Ved den Tid, da mine bevidste Minder
begynder, var min ældste Søster
Christine
allerede en voksen