HolgerBegtrupsLevned

var vistnok den første i Birkerød Sogn, som lagde Vægt paa

Dyrkning af Rodfrugter. Men han havde svært ved a t faa

sine Ideer gennemført, og Landvæsenet bidrog til a t øge

hans økonomiske Bekymringer. Det var derfor en Lettelse,

da han midt i Halvfjerdserne bestemte sig til a t bortforpagte

Jorden. De mange Vandringer, han før havde foretaget sig

til »Engen« nord for Bidstruphegn, blev fra den Tid afløst

af fri Spaseretur. I alskens Vejr gik eller smaaløb han paa

sine ømme Fødder lange Ture. Men ellers sad han mest i

sin Stue med Piben og Bøgerne. — Da hans Hænder des

værre var lige saa genstridige som hans Fødder, havde han

Møje med at skrive, og jeg kom tidlig til a t hjælpe ham med

at føre Kirkebogen og skrive Embedsbreve. — Om Aftenen

var han for træ t til at læse, og da sad han gerne og lagde

Kabaler. Somme Folk troede, a t han spaaede i Kortene.

Men for mig var det en stor Fornøjelse at sidde ved Siden

af og se paa hans erfarne Spil. — Jeg sad i det hele meget

oppe hos ham. Han talte da ofte til mig om sine moralske

og religiøse Tanker, og skønt jeg ikke fik meget ud deraf i

Øjeblikket, blev det ikke uden Betydning for min Tanke

gang i en modnere Alder. Det var betegnende for hans

sjælelige Blyhed, a t han brugte mange latinske Ord i Talen

for ligesom ikke at lægge sit Hjerte for meget blot.

Mens Far i Aarenes Løb isolerede sig mere og mere og kun

mødtes med Familien ved Maaltiderne, færdedes Mor altid

midt iblandt os. Hun stadfæstede med hele sin Person det

gamle Ord, a t Kvinden er Livet i Huset. Ja , Mor var i

Sandhed en livlig Kone. Enten hun havde os Smaabørn om

kring sig for a t fortælle os Grimms Eventyr og lære os smaa

lystige Ramser, som hun kendte fra sin Barndom, eller hun

sad ved det brede Spisebord i Samtale med de voksne Hus

fæller, eller hun havde Selskab af Fremmede i Dagligstuen,

— altid var hun Midtpunktet i Kredsen og Sjælen i, hvad

der blev ta lt om. Hun havde en god Forstand, et følsomt