57 / 182
54
med Indgang gennem Fars Stue. — Endelig v a r der paa
Kvisten tre Værelser, et lille og et sto rt mod Syd og et sto rt
imod Nord med dejlig Udsigt over H aven.
L ivet i Præ stegaarden delte sig i fire Afdelinger med hver
sine Værelser, svarende til de deri raadende Magter. I H u
sets Østende regerede vor Husjom fru Bolette B artholdy.
I Midten v a r Mors Rige. I Vestenden tilb rag te F a r sin meste
T id. Og paa Kvisten va r vor Huslærer Joh an Mantzius
Herre.
F a r v a r 50 Aar, da jeg blev født, og han gjorde allerede i
min Barndom In d try k a f a t være en gammel Mand. Jeg tro r,
a t den Forkærlighed, jeg altid har næ ret for gamle Folk,
hænger sammen dermed. Da han havde svæ rt ved a t sove
om N atten , flyttede han ud af Soveværelset, hvor Mor var
omgivet af en Flok urolige Sm aabørn, og fik fra den Tid
sit Sengekammer i Husets anden Ende. — Det er vemodigt
a t tænke paa, hvor indeslu ttet og ensom t Fars Liv i det
hele blev paa hans gamle Dage. — Præstegerningen i B irke
rød blev langt fra saa lykkelig som den, han havde haft i
F lade. Han prøvede vel i de første Aar a t holde nogle smaa
Forsam linger med de faa V akte, der kunde findes i Sognet.
Men han blev skuffet i sit H aab om ad denne Vej a t faa et
kristeligt Fællesliv frem kaldt. Kun ganske enkelte, som
min Gudfader Niels Jensen , blev ved a t være Husvenner i
P ræ stegaarden eller va r i al Fald stadige Deltagere i de spar
som t besøgte K irketjenester. — Snart indskrænkede F ar
derfor sin præstelige Virksomhed til de ugentlige Gudstje
nester og til Besøg hos dem, der træ ng te til nogen Sjælesorg.
— Som P ræ d ik an t vedblev han a t aflægge sit ærlige Vid
nesbyrd om Jesus K ristus som vor Frelser. I en af sine sidste
Prækener ud ta lte h an : »Jeg har vel ikke væ ret nogen vel
talende og virksom P ræ st, men jeg tø r sige, a t jeg altid har
holdt mig til Apostelens O rd: Jeg veed mig in te t and et til
Salighed end Jesus K ristus og ham korsfæstet!« — Der var