51 / 182
48
Morgenen i straalende Humør. — Først da jeg lærte paa den
Dag især a t tænke paa Mor og F a r og a t tak ke Gud for det
Liv, han har givet mig, er Fødselsdagen blevet mig til
næsten ub landet Glæde.
Man har fo rtalt mig, hvor dejlig jeg saae ud paa min e t
aars Fødselsdag med en Rosenkrans om de gule Lokker.
Selv mindes jeg fra min fjerde Aarsdag Roser om min T al
lerken paa Bordet og Roser stu kk e t ind mellem Vidjerne
i en lille Kurvestol, som jeg fik af min venlige Gudmoder,
Emma Hagenstrøm . Der ligger i det hele en Glans og Duft
af Roser over mine første dunkle Barnem inder. Jeg tro r og-
saa, a t disse første Aar i Birkerød va r rosenstrøede for min
kære Mor efter den mere alvorlige Tid mellem Vendsyssels
Lyngbakker. Hun blomstrede op ved a t komme hjem til
Sællands Jo rd og sine elskede F rænder, som hun ti t kunde
samle i P ræ stegaarden.
Den 29. Ju li 1859 blev jeg døbt af F a r i Birkerød Kirke.
Mor bar mig selv over Daaben. Mine Faddere va r Mors
yngste Broder, Carl Mathiesen, som den Gang v ar theologisk
S tuden t, U rtegaardsm and Niels Jensen fra Kajerød, S tu
den t Joh an Mantzius, som v a r Huslærer i Præ stegaarden,
og F rk . Emma Hagenstrøm . Disse fire Daabsvidner fik ikke
alene deres Navn i Kirkebogen, men opfyldte overfor mig
hver paa sin Maade en virkelig Fadders P ligter med stor
Kærlighed. Jeg har dem alle meget a t tak ke for under min
Opvækst og i m it senere Liv som voksen.
T an te Christiane, som jeg ogsaa altid har regnet for min
Fadder, fik Lov a t give mig Navn, og hun valgte a t kalde
mig
Holger Christian
i taknem lig E rindring om sine to
E lever paa Rosenholm, Baronerne Holger og Christian
Rosenkrantz. — Jeg har altid væ ret glad ved de to Navne,
hun gav mig. »Holger« er jo selve Danskhedens Kendings
navn. — Holger Danske blev min H elt i Drengeaarene. Jeg
blev rød i Hovedet, naar vi sang: »I alle de Riger og Lan