44 / 182
41
og andre Rejseprædikanter besøgte ham i Flade Præstegaard.
— Det var en »Indre Mission« inden Vilhelm Becks Tid, som
han saaledes var med til a t sæ tte i Gang i det østlige Vend
syssel, og det er betegnende for hans Iver, a t han skrev et
langt Brev til Biskop Mynster, hvori han opfordrede ham
til at ordne en lignende Mission i København, uden a t denne
dristige Henvendelse til Høj kirkens Hoved dog kom til at
bære synlig F rug t.
Far sagde en Gang til mig, a t de lykkeligste Aar i hans
Liv v ar 1853— 1860. Det var netop det T idsrum , hvor han
levede stæ rk t sammen med de Vakte og stadig holdt For
samlinger med dem. Jeg kan forstaa, a t han, som før og se
nere levede temmelig indeslu ttet i aandelig Henseende, var
taknem lig for, a t han i hine Aar kom til a t smage Fælles
skabets Glæde og fornam, hvorledes hans Ord fik aandelig
K raft i Vennernes Samfund.
Derfor blev de sidste Aar i Flade saa dyrebare for ham . Men
det varede desværre kun ko rt, da han af økonomiske Grunde,
og vel ogsaa paa Grund af hans og Mors Længsel efter deres
Hjem land, søgte bo rt fra Flade og i 1857 fik Sognekaldet i
Birkerød i Nordsælland. — Far rejste straks over til sit ny
Embede. Han tog Sønnen Julius med sig, og de boede i
»Naadensaaret« hos Formandens Enke, Professorinde Heise,
mens Mor blev boende i Flade, hvor hun i Slutningen af
Juli Maaned fødte Sønnen Johannes. — Aaret efter hentede
Far hende og Børnene til det ny Hjem i Birkerød. Her
boede de, til F ar tog sin Afsked i 1889 og flyttede til Frede
riksborg Nyhuse, hvor han døde i Marts 1892 — henved 83
Aar gammel. Mor overlevede ham i 12 Aar og døde i om
tre n t samme Alder som han i September 1904.