39 / 182
36
alle, og a t hun manglede noget af den særlige T iltrækning,
som betager unge Mænd. — Hun kunde ikke synge, men
glædede sig tit ved andres Sang og havde et følsomt Sind
overfor de Stemninger, der kan vækkes ved lyrisk Digtning
og ved N atu ren s Skønhed.
Hun og hendes Søstre var blevet undervist i H jemm et.
Meta Nyegaard
fra Frederikskilde v ar i flere Aar deres Hus
lærerinde. Hun v a r en meget alvorlig, men lidt sygelig
Kvinde, der levede og aandede i den grundtvigske Ansku
else. Hun forærede Mor L. C. Hagens Sangbog, G rundtvigs
Krønnike-R im og hans »Mundsmag af Danm arks Krønnike«
med kærlige T ilskrifter. Men jeg tro r, a t hendes Indflydelse
paa de glade unge Piger i Helsinge v a r blevet større, hvis
hun ikke havde væ ret saa tungsindig og streng i sin Op
fattelse af L ivet. Hun var, som mange af G rundtvigs ældste
Venner, mere lige stem t med »den gudelige Vækkelse« end
med »den glade Kristendom«. Derfor kom den Luftning af
grundtvigsk Aand, som hun bragte til Huse, ikke til a t virke
synderligt paa hendes Elever. Ingen af dem blev i al Fald
»Grundtvigianere« derved. — Mors Fromhed, der v a r ned
arv et fra hendes F ar, og som i Aarenes Løb udviklede sig til
sand K ristendom , var mere personlig end kirkelig. Hun
havde, trod s sin klare Tænkning, ingen T rang til en sær
præget kirkelig Anskuelse, og, trod s sit vennesæle Sind,
ingen Sans for den »Folkelighed«, som hun mødte i de g run d t
vigske Kredse. Jeg tro r næ rmest, a t hun og hendes Søstre
blev frastødte af Meta Nyegaards G rundtvigianisme, som de
regnede for en tungsindig Særhed. — Ingen af dem tilegnede
sig denne Side af det danske Aandsliv. De v a r vel ogsaa for
stæ rk t om sluttede af det hjemlige Fam ilieliv til a t være
modtagelige for det mere aabne Fællesliv, som netop den
Gang rørte sig stæ rk t i Vestsælland.
Forholdet mellem F ar og Mor var oprindelig bestem t af
deres nære Slægtskab, og Forelskelsen, som nu kom til, fik