35 / 182
32
heldigvis blev han i sidste Øjeblik hind ret i denne Majestæ ts
fornærmelse ved en voksen Mands Mellemkomst.
Da F ar som ældre Mand blev P ræ st i B irkerød, hø rte det
til hans bedste Glæder a t tage en T u r til Fredensborg for a t
besøge sine to Søstre og vandre om i S lotshaven, hvor hver
P let rummede Minder fra hans B arndom stid. — Da han
som firsindstyveaarig tog sin Afsked, fly ttede han til Frede
riksborg Nyhuse, hvor han va r endnu nærmere ved B arn
dom shjemm et. K o rt før hans Død, da han ikke længer kunde
gaa paa sin egen Fod, laan te en venlig Dame i Nabolaget ham
sin aabne W ienervogn, og i den blev han kø rt ud ad »Konge
vejen« til det S ted, hvor man paa A fstand ser Fredensborg
Slot hæve sig over Skoven. — Jeg tro r, de tte Syn v a r det
sidste Solglimt paa hans jordiske Livsbane. H an elskede
S lo tte t og dets dejlige Omgivelser mer end noget and et Sted
i Verden. Det v a r hans P arad is paa Jo rden , som han altid
længtes vemodig tilbage til. — Hans N avnetræ k med Aars-
ta lle t 1820 sta a r endnu i en stor Bøg lige udenfor Kavaler
længens Have.
F ar gik som Dreng i Skole hos sin F ar og kom siden et Aar
til Vedbygaard i Vestsælland, hvor hans B roder Ju liu s den
Gang va r Huslærer, for a t forberedes af ham til Optagelse i
Latinskolen. Derfra kom han i 1822 i Frederiksborg lærde
Skole. H an va r yndet af sin R ek tor, B en t Bentsen, som
gjorde ham til en stiv Latiner. — Da han i E fte ra a re t 1826
tog A rtium ved Københavns Universitet, blev han eksam i
neret af J . N. Madvig, der seks Aar før va r d im ittere t fra
Frederiksborg. F ar kunde fortælle morsomme T ræk om de
forbavsende Evner, Madvig havde viist under sin Skolegang
deroppe.
Da Latin va r Fars bedste Fag, var det nu Tanken, a t han
skulde være Filolog. Hans B roder Ju lius forærede ham i
den Anledning en lang Række latinske Værker i Læderbind
med E . W. B. tr y k t paa Ryggen. De stod altid siden i Fars