HolgerBegtrupsLevned

af Distrikslæge

Blicher

i Middelfart, der var en varmhjertet

Discipel af Grundtvig. — I deres første Ægteskabsaar levede

de som Kapellanfolk i Saksi'd og havde Gavn af Omgang

med den vise Lære fader Otto Møller i Gylling. Derefter blev

Carl Mathiesen H. F. Feilbergs Eftermand som Sognepræst i

Brørup og Lindknud, hvorfra de ofte kom til den nærlig

gende Højskole i Askov. Jeg veed ikke, om hans Sognebørn

ret kunde skønne paa hans aandsbaarne Forkyndelse, skønt

han prækede med høj Røst og stor Begejstring. Men ingen

kunde komme i personlig Berøring med ham uden at føle

Varmen i hans Hjertelag og glæde sig ved hans Sangerrøst og

ved hans usædvanlig kraftige, livsglade Latter. — For mig,

som blev hans nære Ven, var det værdifuldt at møde Strøm

men af hans aabne Følelsesliv og se den klaret i et kristeligt

Livssyn, som vi helt kunde dele med hinanden.

Da de seks Døtre i Helsinge Præstegaard voksede til, kan

det nok være, der kom Liv og Munterhed i Hjemmet.

Mor

var vist den bedst begavede i Flokken,

Frederikke

den smuk

keste,

Eline

den yndigste,

Asta

den klogeste,

Sophie

den føl

somste, og

Emilie

den nydeligste. Fætrene fra København og

Onklerne fra Fredensborg valfartede til Helsinge i deres

Ferier, og med det Indgifte, som dengang kendetegnede vor

Familie, førte fire af dem en Brud hjem derfra. Frederikke

blev gift med Tømmerhandler Jørgen Bech, hvis Mor var

Bedstefars Søster, Eline med Jørgens Broder, den senere

Birkedommer i Antvorskov, Konferentsraad F. C. Bech,

Sophie med Skibsfører Mathias Faber, hvis Mor ligeledes

var en Søster til Morfar. Og Far blev gift med Husets ældste

Datter Elise, som var hans Søsterdatter. De to gik Loven

for forbudte Ægteskaber saa nær, som det her i Landet er

tilladt! Kun den yngste Datter Emilie blev gift udenfor

Familien med Kontorchef, senere Etatsraad C. E. F. Rein

hardt, der var en Slags Fostersøn af mine Forældre.

Tante Asta

var den eneste af Børnene, som ikke blev gift.