28 / 182
25
1813 og døde 1891. Som to af sine ældre Brødre blev han
Theolog og virkede mange Aar som Præst paa forskellige
Steder i Aarhusegnen, sidst i Astrup og Tulstrup Sogne.
Jeg tør ikke sige, om hans kristelige Forkyndelse blandt
Bjørnbakkerne bar synderlig Frugt, skønt den visselig var
ærlig ment. Derimod var han i Ry som en udmærket Have
mand og havde i det hele arvet en Del af sin Farfars prak
tiske Anlæg. — Han var høj og mager, og skønt han stadig
rystede nervøst paa Hovedet, var han dygtig til alskens
Idræt, en ivrig Fisker, en utrættelig Fodgænger og ud
mærket Kroketspiller. Da han tillige var meget livlig og
elskværdig, var det en Fryd for os Børn i Birkerød Præste-
gaard, naar Onkel Fritz kom i Besøg og førte os an paa Ud
flugter og Fisketure. — Han var to Gange gift, men havde
kun en eneste Datter i sit første Ægteskab. Hun hed Louise,
var meget lille af Vækst med højrejst Haar, Opstoppernæse
og spillende Øjne, vistnok ikke saa lidt lig med Farmor i
Fredensborg. Hun havde en Tid Ophold i vort Hjem, og
hendes Væsen blev udtrykt i Kælenavnet »Gnisterbusse«.
Da Onkel Fritz tog Afsked fra sit jydske Præsteembede,
flyttede han til Fredensborg, hvor han købte en Villa i
Asminderød. — Louise blev ikke gift. Hun oprettede en
Børneskole i Fredensborg og døde dær for godt en halv Snes
Aar siden som den sidste Begtrup paa vor Families gamle
Hjemsted.
Farmor var stolt og glad over sine to yngste Sønner, og
Tante Frederikke elskede dem med rørende Hengivenhed. —
I det hele var der »et godt Familiesind« i det Begtrupske
Hjem paa Fredensborg. Den levede ikke stærkt med i den
store Verdens Begivenheder, men færdedes livligt i den
fredensborgske Idyl i venskabelig Omgang med de andre
Familier der ude. Børnenes aandelige Udvikling blev ikke
paavirket meget af den nationalliberale Bevægelse i Aar-
hundredets Midte, og de interesserede sig kun lidt for Tidens