HolgerBegtrupsLevned

Vi to er jævnaldrende og var gode Klassekammerater i Metro-

politanskolen.

Den femte af min Fars Søskende hed

Frederikke Ephraime

(1803—93). Hun skal have været meget smuk i sin Ungdom,

og da hun tillige var mild og elskværdig, var det vist ikke

Mandfolkenes Skyld, at hun ikke blev gift. Hun blev Lærer

inde ligesom sin ældste Søster og kom som saadan til Her

redsfoged Willemoes i Aarhus, en Broder til Søhelten Peter

Willemoes. Her gjorde hun Bekendtskab med Bispens Søn,

Digteren

Frederik Paludan-Müller,

og da de to paa deres

gamle Dage blev Naboer i Gartnerlængen ved Fredensborg

Slot, fornyedes den venskabelige Forbindelse imellem dem.

Jeg har en Række Breve fra Paludan-Miiller til Tante

Frederikke, hvoraf det fremgaar, at han var hendes ridder

lige Hjælper i praktiske Spørgsmaal, og at han satte Pris

paa hendes Dom over hans Digterværker.*) — Det hører til

mine Barndomsminder, at jeg har truffet den elskværdige

Digter hos mine Tanter paa Fredensborg. Han var ogsaa

en Sommerdag i Besøg hos os i Birkerød Præstegaard og for

nøjede Store og Smaa ved sin fine Humor. — En Gang, da

Mor gjorde Visit hos ham i Fredensborg, ytrede hun, at de

haarde Staalpenne ikke føjede sig nær saa godt efter ens

Tanker og Følelser som de bløde Penne af Gaasefjer. Han

gav hende aldeles Ret deri og sendte hende senere paa

Dagen sit Visitkort med følgende Paaskrift:

Lad andre bruge Staal

For Ord i Stil at bringe,

Jeg naaer det samme Maal

Ved Hjælp af Gaasens Vinge.

Og er end Gaasens Aand

I Vid og Kløgt tilbage,

Dens Fjer i Kvindens Haand

Kan Flugt mod Himlen tage.

*) Disse Breve har jeg ladet trykke i »Den danske Højskole« 1. Bind

(1901).