22 / 182
19
dog gjorde Indtryk paa Frederik den Anden af Preussen. I
Adelsbrevet fremhæves hans fortjenstfulde historiske Skrif
ter om det tyske Rige og dets Provinser.
Denne Mands Søn, som altsaa var min Farmors Far, kom
som Fændrik ind i den danske Hær og tjente sig op til
Kaptejn. Men han døde allerede 1775, fire Aar efter at hans
Datter Anne Elisabeth var kommet til Verden. Hendes Mor
var en Datter af Organist Schütz i Aarhus. Da hun var
ubemidlet, kom Farmor som ung Pige i Huset hos sin Moster,
der var gift med Post-Sekretær Frederik Ephraim Almer,
som var Kasserer hos Enkedronning Juliane Marie. Her
lærte hun min Farfar at kende, og da de blev forlovede,
skaffede Almer Jens Worm Begtrup hans Stilling ved Enke
dronningens Hof. — De unge Folk blev viede af Præsten
Holger Tryde i Birkerød. Jeg hørte i min Barndom, at de
efter Vielsen sad sammen under et Rønnetræ paa en lille
Kæmpehøj, der laa ved det sydvestre Hjørne af Præste-
gaardshaven. Den Høj var der endnu, da jeg var ung, men
den er nu jævnet med Jorden, da Terrænnet om Birkerød
Station blev udvidet for en Menneskealder siden.
De nygifte fik et Par Værelser ved Fredensborg Slots
Ridebane, og J . W. Begtrup var daglig paa Slottet, hvor
han underviste to adelige Pager, havde Tilsyn med Enke
dronningens Bogsamling og gik hende til Haande som en
Slags privat Sekretær. Han talte som ældre med stor Ærbø
dighed om Juliane Marie, der ellers stod i daarligt Ry som
Frederik den Sjettes Stemoder. Hun var efter Farfars Me
ning en retsindig og gudfrygtig Dame. Men hun taalte ikke
»moderne Anskuelser« og blev meget vred, da han engang
vovede a t tage Otto Horrebow i Forsvar.
Da Enkedronningen døde i 1797, blev min Farfar ledig med
en lille Pension. Han blev hele sit Liv boende i Fredensborg,
men kæmpede stadig med knappe Kaar. I Slutningen af det
18. Aarhundrede købte han Gaarden »Vilhelmsro« i Asminde-
2
*