19 / 182
16
Mand, havde udløbet sit Løb, var detroniseret og alt død ; og
Fredens Sol fremstraalede igennem Krigens Mørke. — Naar
man nu betænker, hvad paafulgte, og ligner det med det,
som i Drømme blev forestillet, maa man nok sige end en
Gang: Dette var en synderlig Drøm, som passede sig baade
med Tiden og Gerningen! —
Lusus naturæ
.«
Denne Drøm har min Farfar vist tit tænkt paa, naar han
som voksen Mand spaserede i Fredensborg Slotshave og saae
det meget smukke Monument, som hans høje Herskab, Enke
dronning Juliane Marie, dær havde rejst til Minde om Dan
marks Frelse i hans Fødselsaar 1762.
Med min Farfar flyttedes nemlig mit Stamtræ fra Jylland
her over til Nordsælland. Men jeg føler endnu Mols som
mine Fædres Land og er blevet stærkt grebet af vor Slægts
Minder derovre, naar jeg har gæstet det skønne, bakkede
Land mellem Kalø og Begtrup Vig, har besøgt den hyggelige
gamle Præstegaard i Vistoft og stavet paa Gravstenen i
Kirken over min Oldefars Oldefar, Herredsfoged Anders
Pedersen. — Jeg mindes ogsaa min Stamfader Per Skriver,
hver Gang jeg ser et Glimt af Kalø og Rosenholm, hvor han
var i Jørgen Rosenkrantz’s Tjeneste, da denne højbaarne
Mand fik »Holmen« i Eje og byggede det smukke Herresæde,
som staar endnu. — Paa helt anden Maade blev min Slægt
for hundrede Aar siden atter kny ttet til Rosenholm, da min
Fars ældste Søster i mange Aar levede som Lærerinde hos
Familien Rosenkrantz.
I den vestre Side af Vistoft Præstegaards Have staar der
et kraftigt Egetræ, som min Oldefar har saaet. Med sæd
vanlig Omhu meddeler han i Bogen om Vistoft Sogn, at han
har lagt Agernet til dette Træ i Jorden den 12. November
1749 sammen med nogle andre og føjer til: »Jeg bekom dem
ved følgende Lejlighed. Min Kone og jeg gjorde dette Efter-
aar en Besøgelse til Forpagterfolkene Anders Hornbeck og
Kæreste paa Løkisholm, som var af min Kones Familie. —