KirkeOgSkolelivIGamleDage

FO RO RD

D e t var kun naturligt, at de snævre og smaaU

skaarne Forhold, hvorunder vore Forfædre levede i

det gamle København baade indadtil og udadtil,

ogsaa maatte sætte deres Præg paa det aandelige

Livs Omraade. Og her var det jo ganske rimeligt,

at Gejstligheden, der sad inde med hele sin Tids

Kultur, havde Førerskabet,

—

et Førerskab, som be

gyndte i Skolen, hvor man som tænkende Væsen

gjorde sin Entre i Aandens Verden, som fortsattes

i Kirken, hvor man fø r og efter Gudstjenesten drøfi

tede politiske og aandelige Spørgsmaal, og som

endte paa Kirkegaarden, hvor dette Livs større eller

mindre Herlighed forsvandt under de Efterlevendes

oprigtige eller nysgerrige Deltagelse.

Overalt var det Præsten, som skulde tage Vare

paa Sjælelivet, og a f hans Tro og Nidkærhed a f

hang mange Menneskers aandelige Ve og Vel-

Fortællinger fr a Livet i Skole, i Kirke og paa Kirke=

gaard er derfor samtidig Spejlbilleder a f Befolknin*

gens hele Iævemaade og Virke og knyttet sammen

ved et fælles, uløseligt Baand.

Det er da paa en Maade en Række smaa Kul=

turbilleder og Interiører fra dette Milieu, je g i disse

fordringsløse Krøniker har forsøgt at give.

Forf.