14 / 85
Perle — Gotland —, hvorefter »de Goters Konge«
egenmægtig afbrød en paatænkt Trolovelse og sør*
gede for, at hans Datter fik den omstridte Brud*
gom, og lagde paa den Maade — paa Bekostning
af et knust Kvindehjerte — G rundvo lden til Nor*
dens 100*aarige Forening.
Var det et Under, at denne Mand — som san*
delig ellers næppe led af Samvittighedsskrupler —
dog fik Indseende af, at han mulig var gaaet vel
vidt, og en almindelig Syndsforladelse sikkert vilde
være paa sin Plads. Nogen virkelig Syndserken*
delse har sikkert ikke ledet hans Skridt — men
den var jo heller ikke nødvendig, naar Kirkens
Naadegaver var til Fals for en forholdsvis ringe Pris.
Og Valdemar A tterdag plejede da heller ikke at
give for meget for sine Handler. To sorte Heste
og nogle Smaakuriositeter var alt, hvad han undte
Hans Hellighed —men det var da ogsaa mere end
tilstrækkeligt. Ikke alene fik han fuldstændig Aflad,
men i Tilgift endog en Mængde mere eller mindre
kostbare Relikvier og til Slut —hvad han satte ikke saa
lid t Pris paa —Tilladelse til at opføre et Kloster i
K ø b en h a vn .
Samtidig vekslede store Gæstebud med
røgelseduftende Messer, glødende Vine med højtids*
stemte Salmer, medens sporeklirrende Riddere i Farve*
pragt kappedes med silkeraslende Prælater.
Alt^var saaledes anlagt paa det ydre Ind tryk og
forfejlede heller ikke sin Virkning paa en Fyrste,
hvisiTndre Sjæleliv var død t og goldt. Da han saa*
ledes en Aften sad i sit Lønkammer — træ t og mø*
dig af Dagens Anstrængelser — var der en af de
skønhedsfyldte Melodier, han havde hørt ved Mor*
genens Messe, der atter og atter lød i hans Øren.
10