20 / 85
denne Dag skulde det danske Rigsraad faa betalt.
Og
d e
ho ldt deres Løfte.
Først med Reformationen faar Helligaandskirken
større Betydning. I Aaret 1537 nedrives nemlig
S t.
C lem en s
*)
K ir k e
— der laa i den øvre Ende af den
nuværende Frederiksberggade —, hvorved dennes
Rettigheder som Sognekirke overgik til Helligaands*
kirken. Interessen for den bliver efterhaanden større:
Christoffer WalkendorfF skænker den et Taarn og
senere et Spir, og berøm t er det af 19 Klokker be*
staaende Sangværk, som
C h ristia n I V
bekostede, og
som forgæves i hin grufulde Ildebrandsnat i Aaret
1728 søgte at vække Forsynets Naade ved at spille:
»Vreden din afvende, Herre Gud!« kort før Taarnet
sank i det graadige Flammehav, der syntes at skulle
ødelægge hele Hovedstaden, indtil Ilden endelig blev
»Slugt i Snaregaden«,som en gammel Reporter skriver.
Ikke alene hele Kirken brændte ved denne Lejlig*
hed, det gik ogsaa ud over dens Funktionærer. Saa*
ledes kom Andengraveren et Par Dage efter Branden
ind i Kirkens Ruiner, hvor »U*Løcken ham atter over*
kom, at eet Støcke af een M uu r nedfaldt og slog ham
til Døde; D u store oc almectige G ud afvende frem*
deelis og bevare os og vore Efterkommere fra saa*
danne og alle andre overhengende U^Løcker!«
En ny Kirkebygning blev dog snart rejst, om ikke
uden de i T iden sædvanlige Bryderier med Haand*
værkerne, der til sidst gik saa vidt, at Bygningskoms=
*)
Den hellige
Clemens
var i stor Yndest i den ældre Middelalder her i Landet
— særlig i
Aarhus,
hvor Altertavlen og et Par Kalkmalerier i Domkirken
endnu minder om ham, — som de søfarendes Beskytter. Han blev senere
fortrængt af den hellige
Nicolaus,
hvis Ry allerede under Svend Estridsens
Sønner — af hvilke een, Kong Niels, var opkaldt efter ham, — begynder at
grundfæstes.
16