23 / 85
store Epidemier — i hvert Fald i Pestens T id 1711
— maatte købe Privathaver rund t om i Byen for at
faa tilstrækkelige Begravelsespladser.
Endskønt
Helliggeist Kirkegaavd
kun spændte over
et Areal af ca. 10.000 Kv.*Alen, var den dog allerede
fra det 17. Aarhundrede delt i ikke mindre end 5 AB
delinger, som hver havde sin ret skarpt adskilte Græn*
se. Fælles for dem alle var en rigelig Beplantning af
Lindetræer, ialt ca. 150. Dette Tal nævnes i hvert Fald
i Kirkens Inventarieprotokol fra M idten af det 18.
Aarhundrede; men det ser iøvrigt ret mærkeligt ud,
da man ikke vel kan fatte, at en saadan Mængde
Træer har kunnet faa Plads paa en saa lille Kirke*
gaard uden at være til stor Gene for Gravene. Den
fineste Del af Kirkegaarden var den »
Nordre Afde=
ling«
ud imod Kokkegade og Lille Helliggeiststræde.
Den var samtidig den ældste og havde derfor ogsaa
i daglig Tale Navnet »
den gamle Urtegaard
«. Det
var især de store og mere velhavende Købmands*
familier, der her havde deres Familiebegravelser; i
Aaret 1795, da Antallet var størst, var der ialt 44 saa*
danne. Man træffer her Navne som
Éroch, Findt,
Hammerich,Liebenberg,Neergaavd, Schiøtte
etc. Den
var beplantet med enMængde smukke og storeTræer,
ialt ca. 40.
Den østre Del af Kirkegaarden var forbeholdt de
fattige. Den laa paa en temmelig smal Strimmel Jord
ud mod Lille Helliggeiststræde og var allerede i 1706
ganske overfyldt, saa at man maatte begynde paa at
oprette Frijord rundt om paa de øvrige Afdelinger,
indtil man 5 Aar senere fik en ny Kirkegaard midt
inde i Byen, den saakaldte »
Wismarhave
«, hvor Pest*
lig og Fattiglig jordedes i Flæng. Efter Midten af
19