27 / 85
og hen til Kirkeporten i Niels Hemmingsensgade,
medens Resten, der var nummereret med Bogstaver fra
A—G, laa paa den anden Side af Porten, hen mod
Vimmelskaftet. De var først taget i Besiddelse af Ur*
tekræmmere og lign.; men da disse kun vilde svare
en ringe Lejeafgift — ca. 216 Rdlr. aarlig — blev de
opsagte, og der flyttede nu en Del Manufakturhand*
lere og Marskandisere ind, hvorefter Navnet blev for*
andret til »Lærredsboderne«. Ogsaa Slagterne havde
en T idlang Butikker her, indtil de flyttede hen paa
Graabrødre Torv. Ved Bodernes Nedrivning i 1878
mistede Kirken en Huslejeindtægt, som nu var ste*
get til ca. 1200 Kr. aarlig.
Et af Husene i Stenboderne tilhørte en Tidlang
selve Kirkestyrelsen og har rimeligvis i første Halv*
del af det 18. Aarhundrede været benyttet som en
Slags Forsamlingssal for denne. I hvert Fald fandtes
der her et stort Hjørnelokale, som var udstyret med
en for den T id usædvanlig Pragt. Væggene var be*
trukket med forgyldt Læder, og Loftet beklædt med
malet Lærred, omgivet af røde Lister. Paa Geddes
Kort fra 1755 findes det imidlertid ikke angivet, saa
det er rimeligvis brændt under den store Ildebrand
i 1728 eller ombygget i Lighed med flere af de andre
Boder.
Paa H jørnet af Vimmelskaftet og Lille Helliggeist*
stræde fandtes der —som vi iøvrigt ser det den Dag
i Dag — en lille Samling Privathuse, som for en stor
Del skamskænder Kirkens øvrige frie og smukke Om*
givelser.
Som omtalt var der midt i Stenboderne en stor Ind*
gangsport til Kirkegaarden; men desforuden var der
Laage og andre Udgange fra hver af Boderne. Dette
23