delinger, den saakaldte
»Øvre Syndre Kirkegaard«.
Denne Brandmur spillede for øvrigt ved højtidelige
Lejligheder en ikke ringe Rolle. Ved de talrige Fyr*
steforlovelser og Formælinger, særlig i Frederik VTs
T id, blev den saaledes fra øverst til nederst behængt
med kulørte Lamper, til stor Glæde for Københav*
nerne, for hvem en saadan Ødslen med Lys var en
hel Begivenhed. Ved
Thorvaldsens Begravelse
i 1844
var den draperet med Sørgeflor, ligesom Gaden uden
for den var bestrøet med Sand og frisk Grønt. Den
forsvandt først i 1878 ved Kirkens store Hovedrepa*
ration for at give Plads for det nuværende stilfulde
Jerngitter.
Paa denne Kirkegaardsafdeling var der i Slutnin*
gen af det 18. Aarhundrede kun 7 Familiebegravel*
ser, hvoriblandt Familien Bangerts.
Den femte Afdeling af Helliggeist Kirkegaard eller
den »
vestre Kirkegaard«
vendte ud mod Nye Hel*
liggeiststræde. Her var Indgangen til Kirkens store
Hoveddør, hvorfor der ikke var nogen større Rift om
Gravsteder, da Gravene i Trængselen ved de store
Kirkehøjtider ofte var udsat for at blive trampet ned.
Der var ogsaa kun otte saadanne, mest tilhørende
underordnede Statsfunktionærer (Fyrbødere i Admi*
ralitetet etc.).
Til disse Hovedkirkegaardens forskellige Afdelin*
ger kom saa den før omtalte »Wismarhave«, der laa
imellem Gothersgade og Gammel Mønt.
Den blev indviet under den frygtelige Epidemi i
1711, og til at assistere ved den Mængde Begravel*
ser, der saa at sige daglig fandt Sted paa det Tids*
punkt, ansatte man »
Assistentspræster
«, der lønne*
des med 2 Rdlr. ugentlig. De bibeholdt deres Løn
21