26 / 85
efter Pestens Ophør som en Slags Vartpenge, ind*
til der var skaffet dem anden »Vocation«. For en en*
kelts Vedkommende, H r. M ikkel Matthiesen, varede
dette i hele 3 Aar, indtil det endelig lykkedes at skaffe
ham et lille Kald i Norge.
W ismarkirkegaarden var egentlig en privat Have,
til hvilken man kom ind gennem en Port i Gammel
Mønt. Da den nye Assistentskirkegaard paa Nørre*
bro indviedes et helt Aarhundrede senere, blev den
nedlagt og blev kort efter køb t af Bødker
J o h a n A d *
ler
, Fader til ChristianV III’s Kabinetssekretær a f sam*
me Navn.
Paa Assistentskirkegaarden fik Helliggeist Kirke*
gaard, i Lighed med Byens øvrige Sogne, en særlig
Afdeling, og det første Lig nedlagdes her 1767 (Stald*
karl
K n u d Q u a len s
). Under Belejringen i 1807 blev
det atter midlertidig tilladt at jorde Ligene paa de
gamle Kirkegaarde, men kort efter udstedtes et al*
mindeligt Forbud (det endelige Forbud kom dog først
i 1851), og Assistentskirkegaarden, hvor der hidtil
for Størstedelen kun var begravet Fattiglig, fik nu Søg*
ning fra alle Stænder.
Derimod vedblev man at oprejse M indetavler paa
den gamle Kirkegaard eller paa Kirkens M u r for mere
kendte afdøde, selv om deres Lig var blevet bisat an*
dre Steder. Endnu saa sent som i 1865 indsattes der
saaledes i Kirkemuren en Plade til M inde om Kam*
merherre
J . G . L in d e
, hvis Forfædre i 4. Led havde
været Kasserere i Zahlkammeret.
Langs hele den østlige Side af Helliggeist Kirke*
gaard (nuværende Niels Hemmingsensgade) laa en
Række smaa Huse, de saakaldte
» S ten b o d e r« ,
ialt 27,
hvoraf de 20 var anbragt fra H jø rnet af Kokkegade
22