Takkegudstjeneste efter Gotlands Erobring. Og
Kongen saa for sine Øjne den statelige Kirke med
de slebne Marmorpiller og det stolt knejsende
Taarn. De Forhaabninger, han dengang havde knyt#
tet til hin tvivlsomme krigeriske Bedrift, havde vist
sig ikke at slaa til, og han kom nu pludselig i
Tanker om, han paa en eller anden Maade havde
krænket Helligaanden. Hvis dette var Tilfældet,
maatte der gøres Bod, og det snarest.
Han betroede sine Tvivl til den gejstlige, der
betragtede ham med spændt Interesse. Denne gav
ham Ret og foreslog, at det Kloster, han nu havde
Tilladelse til at bygge, blev indviet til den Hellige
Aand som et Sonoffer.
Kongen fulgte Vinket, og paa den Maade lag#
des den første G rund til
H e llig a a n d s K irk e n
i Kø#
benhavn. Ingen af dem saa, at det intet nytter at
rejse en udvortes Kirkebygning, naar man ikke
først i sit Indre har bygget et Tempel til Guds
Ære.
Allerede under
E rik M e n v e d
havde Biskoppen
af Roskilde
J o h a n n e s K r a g
i Aaret 1296 ladet op#
føre et saakaldet Helligaandshus i København. Det
var et Slags Lemmehospital til Optagelse af svage#
lige og fattige Mennesker, som ikke selv kunde
skaffe sig det fornødne Underhold. T il at pleje dem
var der ansat en Slags Sygepassere — som oftest
Munke —, men i hvert Tilfælde Folk, der ingen
forudgaaende Uddannelse havde paa dette Omraa#
de. Sygepleje var jo en af Munkenes væsentligste
Opgaver, og man hører da ogsaa rund t omkring
fra, hvor fortrinlig de mange Steder skilte sig fra
12