KirkeOgSkolelivIGamleDage

HELL IG GE IST KIRKE

sin

a vign o n sk e

Landflygtighed sad

P a ven

nedtrykt og græmmet. Politiske Intriger

og umættelig Herskesyge og Ærgerrighed

havde lid t efter lidt sneget sig ind paa de Steder,

hvor man havde Ret til at vente, at kun den rene

Gudsfrygt skulde sidde i Højsædet, og havde nu

bragt det saavidt, at al Pavens verdslige Magt tru*

ede med at ødelægges. To Mænd, der hver for sig

kaldte sig for Guds rette Statholder her paa Jor*

den, forkætrede og banlyste hinanden en Tidlang

og vogtede med Skinsyge paa hinandens Færd. Hver

især søgte at faa størst Indflydelse ved Hofferne

i Europa, og selv den mindste Fyrste var ikke for

ringe, naar det gjaldt at faa ham over paa sin Side.

D et var da forstaaeligt, at man ved Pavehoffet

i Avignon med største Glæde modtog Efterretning

gen om, at Kongen af Danmark,

V a ld em a r A ttev=

d a g ,

efter at have overværet sin Halvkusine, Elisa*

beth af W o lgast’ Bryllup med Kejser Karl IV i

Krakow, vilde aflægge Hans Hellighed et Hyldest*

besøg. Kong Valdemar stod dengang — det var i

V interen 1363—64 —paa Hø jdepunktet af sin Magt.

Uden smaaligt Hensyn til Lov og Ret, til Ære og

Værdighed havde han bemægtiget sig Nordens