45 / 85
fet et større Antal Sivsko til Beskyttelse mod den
ulidelige Fodkulde i Kirkerne. —
Foruden Klæder fik Børnene Brød — tørt, haardt
Hestebrød, det saakaldte Skoftebrød, som mange
havde Vanskelighed ved at tygge, men som ikke
desto mindre nok skulde glide ned i en sulten Mave.
Man kunde næsten fristes til at at tro, at der blev
valgt saadant Brød med Forsæt; thi ved at betragte
Forholdet ved andre lignende Skoler — f. Eks. Sø*
etatens — vil man se, hvor udmærket det kunde lade
sig gøre at væ lge en anden Forplejningsmaade uden
større Udgifter. Ikke alene at Børnene i disse Skoler
fik langt klædeligere Tøj — blaa Dragter med Vaa*
benknapper og hvide Benklæder — men de blev
ogsaa befriet for det grove Brød, idet man udbetalte
dem den saakaldte »Rugpræmie«, d. v. s. Brødets
Værdi i Penge i Stedet for in natura, noget Mødrene
selvfølgelig ganske anderledes forstod at paaskønne.
Stiftsprovst Tryde bragte da ogsaa nogen Foran*
dring i disse Forhold, idet Børnene fra 1845 i den
strengeste Vintertid hver Søndag fik varmt 0 1 med
Tvebakker.
D e Børn, der ikke deltog i Korsangen, fik som
Regel intet Tøj, og kun de flittigste og sædeligste
fik Brød. —
I pædagogisk Henseende stod Skolerne ikke højt.
D e t var efter T idens Skik saa at sige udelukkende
Læsefærdigheden, der lagdes lidt V ind paa, for at
Børnene i hvert Fald kunde lære deres Bibelhisto*
rie og Katekismus udenad, Sognepræsterne var In*
spektører*), og ve den Lærer, hvis Elever tog Fejl
*) Til Medhjælp havde han »to dygtige, kristelige
og
velhavende« Medborgere, der
bl. a. skulde revidere Skolens Regnskaber sammen med Kirkens øvrige Præster.
41