46 / 85
i Skriftstederne. Han maatte prise sig lykkelig, hvis
han slap med en alvorlig Reprimande. Ellers var det
omtrentlig ligegyld igt, hvorledes Skolemesteren og
hans »Karl« — som Andenlæreren kaldtes —var, og
hvilke Kvalifikationer de var i Besiddelse af. D et
var jo en almindelig kendt Sag, at der til disse us*
selt lønnede og daarligt ansete Stillinger kun meldte
sig de allertarveligste Eksistenser, og dette var selv*
følgelig ikke et Særkende for Kirkeskolerne alene,
men for hele Landet*). Selv langt op i det 19. Aar*
hundrede, da Lærerlønnen var blevet ikke saa lidt
forbedret, og da der var kommen dygtigere Lærere
til, synes Skolerne at have staaet i et daarligt Ry.
Saaledes siger Skoledirektør Borgen i en formentlig
fortrolig Skrivelse: »Med Hensyn til disse Skolers
pædagogiske Ordning er det min Overbevisning, at
de nu i Regelen er saa langt fra at være, hvad de
skulde«. Han foreslaar derfor ogsaa senere at ned*
lægge dem eller rettere at samle dem til to Skoler,
der med Hensyn til Undervisningen skulde staa no*
get over Almueskolerne, men tillige noget under den
projecterede Borgerskole og navnlig, hvad Drengene
angaar, være en Forberedelsesskole til Haandværks*
standen, medens Borgerskolen tillige skulde forbe*
rede til Handelsstanden, altsaa omtrent være parallelt
med Vajsenshusets og Opfostringshusets Skoler«.
Borgen gør endvidere opmærksom paa, at den
samlede Formue, disse Skoler ejer, giver en aarlig
Renteindtægt af 10,300 Rdlr., og da den projecterede
Udg ift til de to Skoler kun vil andrage ca. 8000 Rdlr.,
vil Omforandringen med Lethed kunde finde Sted.
*) Se bl. a. Biskop Balles Indberetning af 31. Jan. 1785: Skolelærergemingen over»
lades »til de sletteste Personer, som ej har andet at gribe til for ej at dø af
Hunger«.
42