kun disse. En saadan Luksus som at faa anbragt en
Vandpost i Gaarden, var der selvfølgelig ikke Tale
om, og Børnene maatte stadig søge den »publique«
Brønd i Gaden for at faa deres Tørst slukket. —
Selve Skolelokalerne var yderst nødtørftige. Der
var kun to Stuer, een for Drengene og een for Pi*
gerne, saaledes at altsaa alle Børn, lige fra de aller*
mindste Poge til de største 15 Aars unge Mennesker,
fik Undervisn ing i det samme Rum, hvorved den
meddelte Kundskabsmasse næppe skulde blive sær*
lig effektiv. —
Skolen besøgtes aarligt af 70—80 Elever, af hvilke
ca.
1U
var betalende. Skolepengene var variable og
rettede sig efter Forældrenes Indtægter — mere end
12—13 Rdlr. maanedlig beløb denne Post sig sjæl*
dent til for samtlige Børns Vedkommende.
A f Børnene var de 24 — 16 Drenge og 8 Piger —
Korbørn; men ved særlige Lejligheder tog man yder*
ligere 5 Drenge med. D et var saaledes nødvendigt
ved Optagelsen af Børnene saa vidt muligt at se hen
til, at de havde gode Sangstemmer, og Sangunder*
visningen blev senere et af de vigtigste Fag. Mistede
flere af Børnene deres Stemmer, var man ret ilde
stedt, og man overvejede ofte den bedste Maade at
undgaa Virkningerne af dette. Saaledes fremkommer
Provst Tryde i 1864 med det radikale Forslag, at
ethvert Barn, hvem denne Skæbne overgik, skulde
forlade Skolen, en Bestemmelse, som dog i kraftige
Ord tilbagevises af Skoledirektør Borgen, og som
selvfølgelig heller aldrig fik Lovkraft. —
Som alle andre Korbørn fik ogsaa disse Klæder, og
der blev efterhaanden en ret almindelig Stemning for,
at alle fattige og trængende Skolebørn skulde forsynes
47