52 / 85
med Tøj. Denne udløstes i 1849, da Skoledirektio*
nen ansøgte Magistraten om discretionær Myndighed
til at yde Understøttelser til Klæder til fattige Skole*
børn. Administrationen for Fattigvæsenet, hvem Sa*
gen tilstilles til Erklæring, udtaler dog, at dette er
et meget betænkeligt Skridt, og Borgerrepræsenta*
tionen tiltræder denne Mening, idet den henpeger
paa Ønskeligheden af, at en saadan Understøttelse
tilvejebringes ved privat Godgørenhed. —Sagen blev
da henlagt og er —saa vidt vides — ikke senere taget
op af nogen af de vedkommende Autoriteter.
Da Trinitatis Skole kun virkede under meget smaa
Forhold, var dens Lærerpersonale ikke stort. Der
var to Lærere: Førstelæreren eller Skolemesteren og
Andenlæreren eller Høreren samt Lærerinden, den
saakaldte Læremoder, som af og til havde Assistance
af en »Spindekone«.
Som tidligere omtalt var Lærerlønnen ussel, og
man søgte derfor senere hen i T iden at bøde herpaa
ved Dyrtidstillæg, ekstraordinære Gratialer o. lign.,
altsammen under en saadan Form, at det ydmygende
i Lærerens Kaar traadte saa stærkt frem som muligt.
Særlig ved Pensionstildelingen var man yderlig knap.
Et typisk Eksempel herpaa er Pensioneringen af
Læremoderen, Mad.
Bunkeflod
, ved Skolens Op*
hævelse i 1859.
Mad. Bunkeflod havde været gift med den kort i
Forvejen afdøde Førstelærer ved Skolen, cand. phil.
Bunkeflod, og havde selv været Lærerinde ved Skolen
i 25 Aar med en aarlig Gage af 140 Rdlr. foruden
Bolig og Brændsel. Indtægten af Børnenenes Haand*
arbejde, der opgjordes til ca. 120 Rdlr. aarlig tilkom
ogsaa hende, men hun havde af egen fri Vilje delt
4
S