58 / 85
i Byerne til Livs, idet han bestemte, at der i hver
Købstad skulde være en offentlig Skole, hvori Ung*
dommen skulde undervises i Latin og »Videnska*
berne«, dernæst ogsaa traf den vigtige Foranstalt*
ning, at ingen maatte gaa i disse Skoler, »uden huem
som formotte at kiøbe sin Kost, paa det Byen icke
schall løbe fuld af en H ob Betlere og Løszgiengere«.
Fra det T idspunkt kan man vel sagtens regne, at
Metropolitanskolen —eller som den dengang hed:
Vor Frue latinske Skole —tager sin Begyndelse, selv
om en rationel Skoleundervisning næppe er paa*
begyndt før i 1545, da Christian III lod Skolebyg*
ningen fuldstændig indrette.
T il Trods for, at det efter Christian II’s Forjagelse
gik med mange af hans Foranstaltninger paa samme
Maade som 250 Aar senere med Struenses talrige
Forordninger, synes hans Bestemmelser paa Skole*
væsnets Omraade dog nogenlunde at være blevet
respekterede.
Ganske vist forsvandt Tiggeriet ikke fuldstæn*
digt, men der gjordes dog baade fra de følgende
Kongers og fra mange Rigmænds Side talrige For*
søg paa at lempe det eller bringe det under andre
Former, navnlig ved Udstedelse af Privilegier og
Testamentering af større eller mindre Kapitaler til
Latinskoledrengene.
Blandt disse Gavebreve er det første, vi træffer,
udstedt den 25. Januar 1567.
D et er den berømte Søhelt,
Peder Skram,
der »med
mijn Kerer Høsstrues Elsebe Krabbes fuldkommen
gode willij og Samtøcke« skænkede Resten af sin
Gaard i Læderstræde (vurderet til 12 Rdlr. aar*
lig ) til Vor Frue latinske Skole, for at der herfor
54