64 / 85
nogensinde at overtage Posten, havde for et kontant
Laan pantsat denne Pension til Vor Frue Skole.
Da han imidlerlid nogle faa Aar efter dømmes
til Døden for Fornærmelser mod Dronningen (Anna
Sofie Reventlow) og kun paa ganske speciel Forbøn
(formentlig fra Dronningens Side) benaades til livs*
varigt Fængsel paa Munkholm, indsender hans Flu*
stru, Margrethe Borch
enAnsøgning til Magistraten*),
hvortil hun beder om, »de høje Herrer af naadig
Medlidenhed bevægede, ikke vilde hense deresPante*
rettighed i forbemeldte Pension længere at eksten=
dere end til den Dag, den ulyksalige Mand fik sin
Dom«. Andragendet slutter saaledes: »Var det saa,
min fattige Tilstand talede ikke saa aabenbar vitter*
lig som den gør, kunde meget klages og opregnes
af min Nød, som jeg nu vil tie, og i underdanig
Tavshed beder om Deres store Medlidenhed, den
jeg forventer, —og ønskende al Deres Naadegerning
mod mig anset af den milde Gud i Naade« etc.
Skønt Fru Trojels Stilling vel næppe har været
saa fortvivlet, som hun gerne vil give det Udseende
af, bliver hendes Ansøgning dog bevilget af Magi*
straten i en Skrivelse, hvori det hedder, at man ikke
finder, Pensionen kan tilkomme Skolen længer end
til den Dag, da »der over Hans Trojel er afsagt
Dom for begangne Malversation«. —
Foruden ved Gaver havde Skolen ogsaa en stor
Indtægt i
Ligpenge
, til Gengæld for hvilke Dis*
ciplene saa maatte »sjunge Liget til Jorde«. Betalin*
gen herfor rettede sig efter det Antal Peblinge, der
skulde give Møde i Kirkerne. Fulgte een Klasse
(»Lektie«), skulde der betales »tre Orts Daler«, var
*) Magistraten var dengang den averste Administrator af Skolens Anliggender.
60