KirkeOgSkolelivIGamleDage

Foruden Klæder uddeltes ogsaa hver Ugedag

Brød. Der var visse Legater, som udelukkende var

bestemte hertil, og da Renterne af disse Kapitaler

efterhaanden voksede, kneb det mange Gange med

at finde virkelig trængende.

Brødet kom saaledes ofte i de urette Hænder, og

i Aaret 1743 maatte Biskop Hersleb ligefrem søge

at indskrænke Brøduddelingen og stille Forslag om

Pengenes Anvendelse i andet Øjemed.

Han udtaler sig ret skarpt om det Misbrug, der

formentlig gaar i Svang paa dette Omraade. Han

fortæller, hvorledes han efter at have undersøgt For*

holdet paa det nøjeste er kommet til det Resultat,

at ikke Vs af de Disciple, der faar Brød, selv nyder

godt deraf. De spiste det ikke selv, og heller ikke

»agtede de at benytte sig dem (Brødene) til deres

Kost (hvortil de dog vare givne i den Tid, da de

publique Skolers Discipler mestendelen vare Betlere

og ginge om for Dørene med en Kurv at sjunge

for Brød), men Brødene bleve af en Del hos nær*

meste Æble*Kærling forbyttede med Æbler, Pærer

og Nødder, af en Del bleve solgte, og straks leve*

rede paa et vist Sted for

1/2

Sk.«. —Brøduddelingen

var blevet til en »liderlig og syndig Marchandise,

hvorved Disciplerne mere vare bievne forførte end

hjulpne, men andre Folk vidste at gøre sig god

Fordel deraf«.

For øvrigt gaar han i denne Skrivelse ogsaa til*

bage til Christian I I ’s Forordning som den eneste

fornuftige og indskærper, at der ingen optages i Sko*

len, »uden de havde sig selv noget at hjælpe sig

med«. Betleriet i Skolen maa dog engang ophøre,

særlig er »det Betleri med Brøds Uddelelse ikke la*