72 / 85
Den bestod af eet Klasseværelse — senere to —og
en lille Bolig for Læreren.
Med denne Bolig var det imidlertid kun smaat
bevendt, og den var efter nogle Aars Forløb næsten
ubeboelig.
En af de senere Skoleholdere,
Rasmussen
, søger
et andet Kald, da han ikke kan holde ud at bo der
længere. Et Stykke efter et andet af Lejligheden —
fortæller han —er blevet »bedærvet«; »ikke med
den stærkeste Hede i Kakkelovnen har jeg kunnet
udholde et Kvarters Sidden ved mine Forretninger,
og flere Gange har min Sundhed lidt saa meget, at
at jeg har været aldeles uskikket til mine Forret*
ninger«.
En af Skolens Kuratorer, Justitsraad
Voltelen
, sø*
ger at slaa hele denne Sag ned.
»Skolens Bolig« —hedder det i hans Indberetning
til Magistraten —»er saaledes conditioneret, at en*
hver agtbar og skikkelig Borger derudi kan finde
Bekvemheder; men vel tror jeg, at disse Bekvemhe*
der ikke er passende for Hr. Rasmussen, som stedse
har ønsket de Reparationer, der ikke var hensigts*
mæssige og langt kunde overstige Skolens Indtæg*
ter«.
Hr. Rasmussen fik dog Ret. Boligen var ubeboe*
lig, og flere udmærket kvalificerede Ansøgere trak
sig straks tilbage, saa snart de havde set Lokalite*
terne.
Man maatte søge at skaffe Penge til en Hovedre*
paration, og man vidste da intet bedre Sted at hen*
vende sig end til Kongen. FrederikVI, der paa den
Tid næppe har været særlig velhavende, gav bered*
villigt den forholdsvis store Sum af 2000 Rdlr.;
68