78 / 85
pede uafladelig med pekuniære Sorger og sendte
stadig Bønskrifter til Kuratelet.
»Ikke engang med største Anstrengelse af hvert
Minut« — hedder det i et af disse —»har jeg for*
maaet at tjene det mest nødvendige Underhold, og
ofte har min Æresfølelse maattet føle sig saaret åf
uerkendtlige Forældre, naar jeg har erindret dem
om, hvad jeg møjsommelig havde fortjent«.
Efter en saadan Skrivelse tilstodes der ham da
gerne et ekstra Gratiale, indtil hans Stilling blev
nogenlunde betrygget ved den før omtalte Forhøj*
else til 600 Rdlr.
Foruden Førstelæreren blev der i Tidens Løb
knyttet en Del (somRegel 6*8) Timelærere til Skolen.
Deres Gage var selvfølgelig ikke stor, de maatte
gerne nøjes med en Timebetaling af 20 Skilling.
Kun Sanglærerne forstod at skaffe sig en højere
Betaling. Da Sangtimerne i 1855 blev ledige, slut*
tede de sig alle sammen og forpligtede sig til ikke
at undervise under 32 Skilling, og Sammenholdet
var saa ubrydeligt, at Magistraten maatte bøje sig.
Planen for Undervisningen var i Begyndelsen i
Overensstemmelse med den indre Bys Fattigskoler.
Men omkring 1812 begyndte Blegdamsskolen mere
og mere at faa Karakter af Borgerskole, idet saa*
danne Fag som Tysk, Matematik, Naturkundskab
—en Tid lang ogsaa Fransk —optoges paa Skemaet,
og Skolepengene sattes op til ca. 3 Rdlr. kvartaliter.
Man blev dog stadig ved at læse i to Hold, de
ældre om Formiddagen fra 6—11 (om Vinteren fra
7—12) og de yngre fra 2—6 og 3—7). Denne Ordning
var meget uheldig, da de ældre Børn om Vinteren
maatte komme til Skole og de yngre gaa hjem i
K
ø b e n h a v n s
K
omh u n e b i b l i o t e k e b
74