83 / 85
velse, før man kunde paabegynde den. Men i Aaret
1854 erhvervede Skolen en Kommunen tilhørende
Grund »straks foran paa venstre Haand« i Nørre
Allé. Det var en gammel Sandgrav, der havde været
bortforpagtet til en Gartner Olsen, som nu med
kortest Varsel maatte flytte bort, hvorefter man straks
begyndte paa Opførelsen af et Gymnastikhus.
Blegdamsskolens Elever var nu ikke længere Sted*
børn paa dette Omraade, men Skolen var ogsaa i den
forløbne Tid vokset i en paafaldende Grad. Fra en
lille Forstadsskole var den blevet et helt Institut.
Medens Børneantallet ved Krogsgaards Ansættelse
havde været mellem 70 og 80, voksede det i 1844
til 133 og i 1853 til 289.
Fra sidstnævnte Aar er Tallet i stadig Stigning,
bortset fra en kortere Standsning som Følge af Ko*
leraens Hærgning i 1853.
Til sidst kunde Børnene ikke rummes i de smaa
Lokaler, og man gik da i Vinteren 1869—70 til helt
at lukke den og henvise Eleverne til andre nyop*
byggede Skoler.
Da disse heller ikke forslog, maatte man et Par Aar
efter atter aabne Blegdamsskolen, som Skoledirek*
tionen derefter lejede som en Filial til den nye Skole
i Ryesgade. De daarlige Bygningsforhold var dog
uforenelige med de Krav, der nu stilles til en Skole*
bygning, og i 1892 faldt dens sidste Rester for at
give Plads for en fuldt moderne Skole, lige saa
væsensforskellig baade i det indre og i det ydre fra
hin første Skole, der for halvandet Hundrede Aar
siden begyndte sin Virksomhed, som det tyvende
Aarhundrede er fra det attende —baade kulturelt
og materielt.
79