80 / 85
Guldberg slaar dog denne Tanke fuldstændig til
Jorden. Han mener, at en stadig Skolegang vil være
utænkelig uden saadanne Mulkter, og han ser ikke
rettere, end at det er ganske konsekvent at lade
Forældrene undgælde for Børnenes unødvendige
Forsømmelser. Ingen Lærer vil ved gode Ord alene
kunne forhindre saadanne.
Prof. Guldberg faar ogsaa indført den fornuftige
Foranstaltning, at Skolemesteren ikke skulde hen*
vende sig til Forældrene for at modtage Skolepen*
gene, hvorved han ofte kom til at staa i et ret
afhængigt Forhold til disse. I de første Aar betød
dette dog ikke meget; det varede lange Tider, før
Forældrene fik Øje for Lærernes kulturelle Betyd*
ning og lærte at behandle dem efter denne og ikke
efter deres pekuniære Stilling.
Et væsentligBidraghertil ydede efterhaanden ogsaa
den bedre Uddannelse, der blev Lærerne til Del.
1790—91 var det nye Skolelærerseminarium paa
Blaagaard traadt i Virksomhed, og efterhaanden
som det ene Hold Seminarister efter det andet blev
sendt ud, kom der mere Ensartethed over Lærerne,
deres Undervisning og deres Forhold over for Be*
folkningen. Hidtil havde Lærerne for største Delen
været Studenter, som paa Grund af økonomiske
Forhold eller lignende havde maattet opgive deres
Studering, og Sammenstød mellem den gamle og
den nye Lærerstand udeblev ikke. Ogsaa Blegdams*
skolen blev berørt heraf.
Da den før omtalte Lærer Rasmussen trak sig
tilbage i 1812, skulde der ansættes en ny Lærer, og
Valget kom til at staa mellem Seminarist Krogsgaard
og Student E. Monrad.