![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0081.jpg)
Justitsraad Voltelen kan ikke lide Seminaristerne
og vil absolut have Monrad ansat. Denne er be#
kendt for sin gudfrygtige Vandel, sin blide Tænke#
maade og humane Opførsel, ligesom han ogsaa kan
undervise i Tysk og Musik, medens Krogsgaard
ikke kan nogen af Delene. Voltelen ved derfor og#
saa »med Vished«, at Beboerne ikke ønsker en Se#
minarist, »men hellere en Student«.
Herimod tager Høeglv’Guldberg kraftigt til Gen#
mæle. Han ved ogsaa noget med Vished, og det er,
at ingen bedre end han som gammel Seminarielærer
»kan kende et Subjekts Duelighed til en Lærerpost«,
og det er dog ogsaa en Kendsgerning, at de »Men#
nesker, der dannedes til at være Almuelærere, har
et stort Fortrin for enhver, der ikke dannedes dertil,
og som ofte af en eller anden Grund bestemte sig
til dette kun altfor ubetydeligt ansete Fag«.
Han faar Medhold af Skolens gejstlige Tilsyns#
havende, Pastor Fallesen, der ligeledes ønsker Ansæt#
telse af en Seminarist »af Grunde, der ikke behøver
at udvikles for saa oplyste og tænkende, Mænd,
som den højvise Magistrat bestaar af«.
Det endte da ogsaa med Krogsgaards Sejr. Hertil
bidrog maaske nok først og fremmest den Omstæn#
dighed, at han var gift med en Datter af den tid#
ligere Statsminister Ove Høegh#Guldberg og paa
den Maade Svoger til Professor Guldberg, men
dernæst ogsaa, at han i Virkeligheden var en dygtig
og almen anerkendt Lærer.
Da saaledes den før omtalte Provst Knutzen kom
herned paa en Studierejse, blev han først henvist
til Krogsgaard. DennesUndervisning fortryllede ham
ganske. Særlig roser han Religionstimerne, og den
77