77 / 85
denne Afgift i Stedet for paalignedes Grundejen*
dommene uden for Nørre og Øster Port, der maatte
svare en aarlig Afgift af 6 Sk. pr. Td. Land, og sam*
tidig steg Lærerlønnen til ikke mindre end 300 Rdl.
TolvAar senere (15—5—1824) bortfaldt atter denne
Ligning, og det bestemtes nu, at Kommunens Kasse
skulde udrede en aarlig Sum af 350 Rdl., og denne
Ordning varede i det væsentlige, saa længe Skolen
bestod som selvstændig Institution, bortset fra, at
man stadig maatte yde ekstraordinært Tilskud, der
fra 1858 ved Skolens Overdragelse til Direktionen
for Borger og Almueskolevæsenet forandredes til et
fast aarligt Beløb af ialt 850 Rdlr., ligesom Lærer*
lønnen da forhøjedes til 600 Rdlr.
Til Trods for, at Forholdene saaledes lidt efter
lidt forbedredes, var det dog —lige til 1858 —kun
usle Kaar, Blegdamsskolens Lærere levede under.
Kuratelet var ogsaa fuldstændig klar over dette.
Da Lærer Krogsgaard døde 1842, foreslog det
saaledes, at man til Lærerposten ikke skulde vælge
en Mand, om hvem »det lader sig forudse, at han
vil komme til at virke under Næringssorger, som
hverken Patronatet eller Kuratelet ser sig i Stand til
at fjerne«. En saadan Mand vil nemlig ikke kunne
røgte sit Kald med Glæde og Velsignelse og vilde
let komme i Afhængighedsforhold til Forældrene,
af hvilke de nogenlunde velstillede betalte en min*
dre Sum i maanedlige Skolepenge.
Man søgte derfor en ugift Lærer; men da man fik
en saadan i cand. theol. Bentzon, var man lige vidt.
Br. Bentzon foretog nemlig det altid skæbne*
svangre Skridt at gifte sig kort efter sin Embeds*
tiltrædelse, og Følgerne udeblev ikke. Han kæm*
73