75 / 85
Et af deuheldigste Forholdved Skolen—særlig i de
første halvhundrede Aar af dens Bestaaen —var den
usle Løn, der blev budt Skoleholderen. Skolen var
jo rejst af Magistraten, og den blev i den første Tid
udelukkende opretholdt ved private Bidrag af Magi*
stratens enkelte Medlemmer, hvorved der aarligt ind*
kom knap 175 Rdlr.
At der af dette Beløb ikke blev Penge til en or*
dentlig Lærerløn, siger sig selv. Den først ansatte
Skolemester,
Hans Thomsen*),
faar da ogsaa kun
25 Rdlr. i aarlig Gage. Man skulde nu tro, at han
vilde føle sig højst brøstholden over en saadan Be*
taling og ved enhver Lejlighed søge at faa den for*
højet. Men tværtimod! Han synes yderst fornøjet
og kvitterer hvert Halvaar for sin Løn i de mest
ydmyge Udtryk:
»Min halve Aars Løn 12V2 Rdlr. har jeg aller*
naadigst bekommet, hvorfor jeg hjertelig takker en*
hver af de højædle, højgunstige Herrer; G ud igen
skal være de høje Herrers rige Belønner. Jeg for*
bliver de højædle Herrers pligtskyldige, underdanige,
ringe Tjener Hans Thomsen«.
Intet Under at Magistratsmedlemmerne efter dette
ikke kunde faa den Tanke, at Lærerlønnen var særlig
utilfredsstillende.
Da Hans Thomsen døde 1775, maatte man dog
ved Ansættelsen af den nye Skoleholder
Søren Høy
*
r
up
fordoble Lønnen, og 1792, da
Lovens Klein
havde afløst Høyrup, steg den til 80 Rdlr. Men
imidlertid var der rigtignok ogsaa sket en betydelig
Forandring med Skolens Administration.
Magistraten var blevet ked af stadig at skulle
*) Skønt Skolen var færdigbygget i 1762, blev der dog først ansat en Lærer fra
11. Decbr. 1763, og Undervisningen er da først begyndt 1764 efter Juleferien.