63 / 85
men som i tidligere Tider, der ikke kendte vore
Brandforsikringsselskaber, havde sine Ulemper.
Saaledes paaførte den store Ildebrand i 1728 Sko*
len store Tab, da mange Grundejere ved den blev
ude af Stand til at svare deres Renter ogAfgifter. Sko*
len selv brændte og blev først tre Aar efter genopført.
Som Eksempel paa den store Nød, der dengang
herskede i Byen, kan anføres følgende Udtalelse i
en Skrivelse fra en af Laantagerne, der beder om
Henstand med eller Eftergivelse af Rentebetalingen
— dateret
V6/6
1733:
»Det er nu paa femte Aar, siden jeg u*lyksalige
efter den haarde og bedrøvelige store Ildebrand, her
skete sidst i Staden, har maatte siddet og levet i
største Angest og Møjsommelighed, Brød og Næ*
rings løs og med Kummer og Legemets store Svag*
hed, alt dog i den faste Forhaabning, at mig nogen
billig og kristelig Moderation og Afslag paa min
Prioritet skulde vorde vederfaret saavelsom andre«.
Skolens Kuratel røres over den »ulyksalige« Mands
Tilstand ogeftergiverhamRentenfor deforløbne5Aar.
En Garver
Keysen
testamenterer Skolen en Ejen*
dom til en Værdi af ca. 1150 Rdlr.; den ødelægges
imidlertid under Ildebranden, og Resterne udbringes
til ca. 14 Rdlr., der overgives Skolen som en —om
end noget tarvelig —Erstatning. —
Men ikke alene som Laan i fast Ejendom blev
Skolens Penge sat fast, de udlaantes ogsaa til Em*
bedsmænd mod Pant i Gager, Pensioner o. lign.
Den bekendte Sognepræst ved Frelserens Kirke
Hans Trojel,
der samtidig med sit Embede havde
forstaaet at skaffe sig en Pension som|Sognepræst i
Skogn i Norge, hvortil han var udnævnt uden dog