KirkeOgSkolelivIGamleDage

hed og Borgerstand, der betænker Vor Frue Skole,

ogsaa fra de jævnere Lag tilgaar der den Kapita

ler, særlig synes

Jordemødrene

at have været gav*

milde.

Saaledes testamenterer

Kirsten Jordemoder

i 1635

Skolen et Legat paa 55 Slettedaler,

Maren Jorde=

moder

i det følgende Aar 125 Slettedaler, og i 1653

giver Jordemoderen

Lisbeth Hansdatter

ikke min*

dre end 500 Rdlr., »eftersom Gud allermægtigste

haver henkaldet tvende mine si. Mænd og Husbon*

der og mine kære Børn«. —

Som Regel stilles der ingen Fordringer til Ny*

derne af disse Stipendier, de skal kun være fattige—

et Begreb, under hvilket man vel kunde henføre

største Delen af hin Tids Peblinge.

I enkelte Tilfælde kræves der dog særlige Egen*

skaber af Stipendiaterne.

Jesper Brochmanns

Enke, Sille Tønnesdatter, træf*

fer saaledes i sit Testamente (1653) den Bestemmelse,

at Pengene kun skal ydes til saadanne, »som deres

Skolemester med en god Samvittighed kan give et

godt Gudfrygtigheds, Skikkeligheds og Flittigheds

Vidnesbyrd, og om hvilke der er u*fejlbarlig god

Forhaabning, at de i sin Tid kunne vorde smukke,

skikkelige og lærde Mænd«—og i Biskop

Londe=

man a f Rosencrones

Testamente hedder det, at disse

Penge (et aarligt Stipendium paa 10 Rdlr.) skal de*

les »mellem to af de gudfrygtigste og i Stil, saa*

velsom Poesien tillige, dueligste Dicipler«.

Alle disse Kapitaler—der i 1766 var voksede til

en Sum af 34000 Rdlr. —anbragtes for en stor Del

i Prioriteter i Ejendomme, en Anbringelsesmaade,

som nu til Dags vel maa anses for ret betryggende,