43 / 85
saa stort Bifald i sit kristelige Foretagende, at Sko*
len snart kom i florerende Tilstand og bevægede
Stadens øvrige Menigheder til at efterfølge samme
Eksempel«. —
Det varede da heller ikke mere end en Snes Aar,
inden Byens andre Sogne: Nicolai, Vor Frue, Frel*
serens, Trinitatis, Holmens og Garnisons kunde faa
bygget egne, smaa Skoler. Alle optog de Sognets fattige
Børn, enkelte afdem — som Helligeist, Frue og N icolai
— ydermere fra de øvrige Sogne, som ingen Plads
havde til deres egne Børn.
Disse Skoler fik snart store Indtægter, først og
fremmest ved Legater og dernæst gennem Kirke*
kollekter 4 Gange om Aaret: Paaske, Pinse, Mi*
chaelis og Jul, som fortsattes gennem halvandet
Hund rede Aar med en enkelt Afbrydelse i Efter*
aaret 1853 til Fordel for de koleralidte. De første
50 Aar var Indtægten herigennem meget stor, gennem*
snitlig vel en ca. 300 Rdlr. for hver Kirke*), men senere
sank den ganske betydeligt, saa at den ved M idten
af det 19. Aarhundrede ikke var højere end ca. 20
Rdlr. D et var gerne Paaskekollekten, der gav det
største Beløb: Minderne om Jesu Lidelser stemte
Folk til Medlidenhed overfor de daarligt stillede i
Samfundet og lod dem ofre rigeligt.
Kirkeskolerne, som kun fik dette Navn, fordi de
laa nær op ad Sognekirken, var oprindeligt ikke be*
stemte til Korskoler, d. v. s. med Forpligtelse til at
besørge Korsangen i Kirkerne, paa hvilken Discip*
lene i »F o r
Frue la tin sk e S k o le«
— den senere Me*
tropolitanskole — havde et Slags Monopol. Først i
*) Lavest stod her Frelserens Skole, som i sin bedste Periode ikke naaede over
90 Rdlr. Denne Skoles officielle Navn var »Christianshavns danske Skole«,
og dette Udtryk »danske« heftedes ofte til Kirkeskolerne for at adskille dem
fra de »latinske« Skoler (Vor Frue latinske Skole=Metropolitanskolen).