38 / 85
»
af Christian VIITs D ød alt i Forevjen havde haft en
Del uforudsete Udgifter.
Det strømmer ind med Forslag fra alle mulige Si*
der. Alle Mennesker deltager i D iskussionen, og det
synes at være en Slags Nationalopgave at faa de for*
nødne Summer saa hurtig t og let som muligt.
Den bekendte Professor C.
N . D a v id
, som paa det
T idspunk t hold t socialøkonomiske Forelæsninger paa
Universitetet, opfordrer saaledes — i Skrivelse af 18.
August 1848 —Magistraten til foreløbig at afholde
Udgifterne, da Statskassen sikkert bagefter vil refun*
dere dem; »thi det er hverken for Menighedens eller
nærmest for Kommunens Skyld, at man ønsker Taarn
og Spir konserveret«.
Herpaa kommer der et halvoificielt Svar, idet De*
partementssekretær i Justitsm inisteriet
A . D a h l
sen*
der Magistraten en Skrivelse — dateret 4. September
s. A. —, der gaar ud paa, at man næppe kan gøre Reg*
ning paa Statens Hjælp, »da det er aldeles uvist, om
ikke Krigen i næste Aar vil blive fortsat, og Finan*
sernes egen Forlegenhed maaske tiltage«. Langt bedre
var det imidlertid at tage de paakrævede Midler af
Overformynderiets Reservefond, og der var sikkert
heller ingen Synd heri, da denne Institution ikke
som andre Stiftelser har givet noget af sit Overskud
til Krigsomkostningerne.
Denne lille Skose stikker Overformynderiet ganske
roligt i Lommen og nøjes med at protestere mod, at
der røres ved selv den allermindste Del af dens Kasse*
beholdning. For Konsekvensernes Skyld tør heller
ingen paatage sig Ansvaret for denne Ekspropriation,
og man ved atter ingen anden Udvej end at ty til
Laan med det Broch’ske Legat som Garant.