36 / 85
med en af løst sammentømret Træ, da Marmoret,
der var hentet fra Norge, var gaaet under paa Rej?
sen sammen med Skibet. Udvend ig savnede man Spi?
ret, der først b lev færdigt i M idten af det attende
Aarhundrede, efter at Kirken ved kgl. Resolution af
9. Juni 1747 havde faaet Bemyndigelse til at optage
saa mange Penge til Laans, som var nødvendige, da
man først havde forbrugt de af Kongen og private
Rigmænd givne ret betydelige Beløb, suppleret med
Summer, der indgik ved Kirkekollekter og ved den
stadig mere og mere udbredte Skik at lade Justits?
bøder*) tilfalde Kirken.
Trods alt dette b lev dennes Stilling dog i Åarenes Løb
stadig siettere og siettere. Medens man under normale
Forhold klarede sig paa bedste Beskub, blev Stillingen
ganske utaalelig, naar extraordinære Udgifter indtraf.
1 1813 —i et af de for den danske Stat mest skæbne?
svangre Aar, da alt truede med almindeligt Sammen?
brud —viste det sig, atVor Frelsers Kirke stod i Fare for
at følge Landets Exempel. En omfattende Reparation
var derfor nødvendig; men hvorfra skaffe Pengene?
Magistraten, under hvis Patronat Kirken stod, fandt
dog paa en ret original Udvej. Da man vidste, at
Kirkens Spir anvendtes som almindeligt Sømærke,
kom man paa den Tanke — som man udtrykte i Skri?
velse af 12. November 1813 — at det maatte være i
Overensstemmelse med almindelig Retsfølelse, naar
man paalagde hvert Skib, der kom fra Østersøen, be?
stemt til København eller Helsingør, en A fgift paa
12 Sk. D . C. pr. Kommercelast ( = 2 Tons).
T il Trods for at Overlodsen tiltraadte dette For?
slag, vakte det dog almindelig Harme, særlig blandt
*) Det var særlig Mulkter for Hasardspil, der tildømtes Kirkekassen.