37 / 85
I
Rederne, hvem det først og fremmest gik ud over,
og Kongen maatte derfor tage Afstand fra at lade
det blive til Lov. Efter megen Forhandlen frem og
tilbage blev man endelig enig om at skaffe Udgif#
terne, der beløb sig til ca. 100,000 Daler = 40,000
Rdlr. Sølv, dækket dels ved en almindelig Kollekt
og dels ved Laan. Ved den førstnævnte indkom der
ikke mindre end 28,000 Daler = 12,000 Rdlr. Sølv,
et Beløb, der under de daværende fortvivlede For#
hold maatte anses for endog ganske betydeligt og
som et Vidnesbyrd om den, man kunde fristes til at
sige Kærlighed, den store D e l af Folket nærede til
den i arkitektonisk Henseende saa skønne Kirke. Til
Sikkerhed for det optagne Laan stilledes den ned#
brændte N icolai Kirkes Fond paa ca. 43,000 Rdlr.
og det af den bekendte christianshavnske Borger og
Storkøbmand
N iels Broch
stiftede Legat, der havde
en noget lignende Størrelse.
Som sidste Indtægtskilde paalagdes der Menig#
heden en aarlig A fgift paa 1000 Rdlr. (kgl. Resolu#
tion af 27. Marts 1815).
T il Trods for at Vor Frelsers Kirke nu ved Kon#
gens Bud, Øvrighedens Forsorg og Folkets Bidrag
sikredes fremtidig Varighed som et af Hovedstadens
betydeligste Monumenter — som der staar paa en
lille Tavle, der efter Reparationen ophængtes bag Al#
teret —, varede denne Herlighed dog kun i ca. 40
Aar. Kirken forfaldt hurtigt igen, og en ny og kost#
bar Istandsættelse stod atter for Døren.
Denne Gang anslog man Udgifterne til at ville an#
drage nogle og fyrretyve Tusind Rdlr., og man var
som altid i største Forlegenhed for at skaffe de for#
nødne Midler til Veje, særlig da Kirken i Anledn ing
*
33