40 / 85
Under en anden af de store U lykker, som saa ofte
har hjemsøgt vor Hovedstad — Bombardementet i
1807 — viste Frelserens Kirkes Sognepræst, Dr.
O tto
Fabvicius
, sig sit Kald fuldtud voxen . Medens Bom*
berne som jagende Ildstriber fo ’r hen over den hær*
gede By, spredende Rædsel og D ø d til alle Sider,
samlede Præsten sine undergivne og løb sammen med
dem rundt i alle Sognets H u se og slæbte Sengetøj
og lign. hen i Kirken, der nu ligefrem b lev indrettet
til Beboelse for en Mængde Flygtninge, der her*
ude troede at finde den Sikkerhed, som Hovedsta*
den nægtede dem. I Pulpiturerne b lev der hele smaa
Lejligheder med Sovekamre i Stolene, og paa Gulvet
blev de Familier, der talte det fleste Antal Medlem*
mer, indkvarteret. Kirkegaarden blev indrettet til et
Slags Feltkøkken, og ind mellem al denne Forstyr*
relse, Sorg og Elendighed gik Præsten ufortrøden og
uanfægtet, trøstende og hjælpende til alle Sider.
Som Modsætning til disse Ordets Tjenere, der selv
under de vanskeligste Forhold var deres Ansvar fuldt
bevidst, staar bl. a. Sognepræsten, M ag.
Trojel.
Denne
der var født Kværulant og Intrigant, gik i sine Kon*
spirationer og M istænkeliggørelser saa vidt, at han
ikke skaanede sine Foresatte, ja, end ikke selve Dron
ningen. Han faldt da ogsaa tilsidst paa sine Gerninger.
D en mest kendte af Kirkens Præster er
N . F. S.
Grundtvig,
der her fik sit første københavnske Præste*
kald (1822—26), og som herfra blev stedet til den
sidste H vile 50 Aar senere.
Foruden denne den rationalistiske Kristendoms
Dødsfjende fandt ogsaa den moderne Bibelfortolk*
nings Foregangsmand, C.
H . V isby,
i Frelsers Kirke
sit tørste Virkefelt. Han er den første, der herhjemme
36