34 / 85
r
— til Biskoppen over Fyns Stift,
Thomas Kingo
, om
snarest muligt at sørge for, at de paalignede Kirke*
penge inddrives.
D e københavnske Kirker ansattes, som rimeligt er,
til en betydelig højere Skat.
Frue Kirke
saaledes til
200 Rdlr.
Helliggeist
og
Nicolai Kirker
hver til 100
Rdlr. og
Trinitatis
til 50 Rdlr. at afbetale i Løbet af
10 Aar. D a Beløbene andet Steds fra imidlertid ind*
gik meget smaat, fik de 1688 Ordre til at indsende
hele Beløbet paa een Gang.
Klager over de høje Afgifter hjalp kun i et enkelt
Tilfælde. Da man nemlig havde paalignet
St. Peders
(Petri) Kirke en Sum af 200 Rdlr., besværede Kirke*
værgerne sig over at være sat paa lige Fod med den
rige Frue Kirke, og man indrømmede da — om end
efter nogen Tøven — en Nedsæ ttelse til det halve*).
Ogsaa af private søgte man at faa Bidrag, og man
gav da disse til Gengæ ld visse Begunstigelser,“sær*
lig ved D ispensation fra Ægteskabsloven, der forbød
Giftermaal mellem beslægtede i 2. og 3. Led. Mod
at betale 100 Rdlr. til Vor Frelsers Kirke lod Gejst*
ligheden Loven sove for hvert af disse T ilfæ ldes Ved*
kommende, hvad enten der var Tale om adelige, som
f. Ex. Jørgen Brahe og Anna Tott, eller borgerlige,
som N iels Mortensen Kierulff og Anna Jespersdatter.
Gejstlige, der paa en eller anden Maade havde for*
set sig, idømtes høje Bøder til Kirken. Da saaledes
B iskoppen i Trondhjem, Dr.
Krog,
i Aaret 1693 kom
i Konflikt med Byens to Sognepræster, hvilke begge
havde været Aspiranter til det ledige Bispesæde, og
under denne Strid søgte at komme den ene af disse,
Provst Brochmann, til Livs ved at lade Kapellanen,
*) Samtidig blev det tilladt at udbygge Kirken paa Gaden, saa den kom i lige
Linie med det Hus »got Kiob« kaldet.
30