BAR B E RVÆS E N E T S ALMI NDE L I GE S T I L L I NG
OG UDV I KL I NG GENNEM T I D E R N E
B
ARBERENS Virksomhed har gennem Tiderne været
af mangesidig Art. I gammel Tid delt mellem Læge
gerning og Barbering bar Fagets Udøvere helt op til det
18. Aarhundredes Midte Navn af Bartskærere. En Bart-
skærer var en Skægrager, men sikkert i lige saa høj en
Grad Saarlæge. Disse Bartskærere var i hvert Tilfælde
de første, der autoriseredes som praktiserende Læger,
hvilket ogsaa fremgaar bl. a. deraf, at Barberernes Flens-
borgskraa, der skriver sig fra Aaret 1515, fastslaar, at
Mesterstykket skal bestaa i Tilberedelsen af ni forskel
lige Medikamenter. Men der er i dette Skraadokument
mange andre Vidnesbyrd om, at Barbererne betragtedes som Læger og udøvede
Lægegerning, f. Eks. naar der i Skraaen ogsaa tales om at antage en Patient,
og hvor der, enten fra den Syge eller fra Mesteren, rejses Tvivl om Diagnosens
Rigtighed, og det i den Anledning tillades den Syge at tilkalde en anden Mester,
»for at den Syge ikke skal blive forsømt«. Skraaen hævder fremdeles, at den
Patient, der »mistykker« om sine Saar og sin Helbredelse og derfor ønsker at
søge en anden Læge, først skal opgøre sit Mellemværende med den nuværende
Mester, før han tør forlade ham.
Set i Belysning af de Kundskaber og den Viden Nutidens Lægekunst — navn
lig Kirurgien — er i Besiddelse af, har det sikkert kun været lidt, Datidens Bart-
skærer havde at byde paa, men alligevel har der hos ham udviklet sig en prak-
* tisk Færdighed og Kunnen med Hensyn til Behandlingen af de syge, saarede
og tilskadekomne, hvis Pleje og Behandling overlodes ham. Af Skraaen frem
gik det jo, at Mesterstykket skulde bestaa i Tilberedelsen af ni Medikamenter,
der bestod i saarudtrækkende, rensende og vindedrivende Midler, Salver og et
blodstandsende Draabeprodukt m. m. Et stort Omraade af Saarlægens Arbejds
felt har Aareladningen indtaget. Aareladningen var jo Tidens fornemste Mid
del mod al Slags Sygdom, og i Skraaen er der ogsaa fastsat bestemte Takster
for, hvad Mesters Pris herfor skulde være. Saaledes skulde der tages 1 Sk. lig
15 Øre for Lever- og Lungeaaren og 1 Hvid, 5 Øre, for »Schoffadern«. Det var
dog tilladt at udføre denne Operation for en billigere Pris eller eventuelt helt
gratis, men den fastsatte Pris maatte ikke overstiges, thi i saa Fald skulde Syn
deren bøde 2 Pd. Voks og 1 Td. 01.