DanskHaandværkerStat

174

livt, men i Laugsartiklerne af 1668 og i de senere af 1684 fastsattes disse Be

stemmelser i Form af Lov. I Aaret 1668 beskikker Frederik den Tredie

Gaspar

Kollichen

tilStadslæge ogpaalægger ham at være til Stede og overvære Eksa

minationen af de nyeMestre, som indstiller sig til Eksamen i Barberamtet, lige

som han ogsaa skal paase, at Bartskærerne ikke gør Indgreb i de medicinske

Lægers Praksis. Stærkt begrænset var det Omraade, paa hvilket Bartskærerne

havde Bet til at forordne og indgive Medicin. Ved Medicinalordningen af 1672

maa de saaledes til indvendig Brug kun anvende Saardrikke, Afkog mod Syfdis,

»Gurglevand og hvad egentlig til Chirurgi hen

hører«, hvorimod de skal afholde sig fra Til

beredelsen og Tildelingen af alle andre Mid

ler, f. Eks. Afførings-, Bræk-, Bryst- og Stoppe

midler m. il., og Saardrikke maatte de endda

nu kun anvendes efter en medicinsk Læges

Baad og Ansvar.

Imidlertid er Tiden nu inde til, at det Of

fentlige træder til for at hjælpe Bartskærerne

til et bedre Grundlag for deres kirurgiske Ar

bejde. I Aaret 1645 oprettede

Simon Paulli

Anatomikammeret, hvor han holdt anatomi

ske Forelæsninger, hvortil Bartskærerne fik

Adgang, navnlig de ældre af disse. Paulli fik

ogsaa tilforordnet en Medhjælper, en Barber,

»der skulde dissekere og vise alle de Haand-

greb, som til Bartskærerembedet hører«. De

anatomiske Kundskaber, Barbererne herved

erhvervede sig, blev selvfølgelig af stor Betyd

ning saavel for den enkelte som for Faget, og denne Adgang til at erhverve sig

anatomiske Kundskaber udvidedes yderligere ved, at der stilledes Lig til Baa-

dighed til fortsat anatomisk Studium. Endelig — hvad der ogsaa virkede hel

digt og opbyggende — krævede Beskriptet af 27. Juli 1708 — der rettedes til

samtlige Amtmænd og Magistrater i Landet — at det nøje skulde paases, at

Bartskærerne i de paagældende Købstæder ikke »nogen til Læredreng paa Bar-

berkonsten antager og lader indskrive førend han kan læse og skrive Dansk,

Tysk og Latin og nogenledes forstaa de gemene Gloser Chirurgien vedkom

mende, paa det de kunde blive desmere beqvemme til saadan en fornøden Vi

denskab at lære«.

Barberamtet havde dog ogsaa selv taget Initiativet til en forbedret Uddan

nelse af Anatomer ved at oprette et eget Anatomikammer, hvor

Joh. de Buclx-

wald

foretog anatomiske og kirurgiske Demonstrationer, til hvilke han uden

Betaling indbød alle »kunstelskende og studerende Kirurger«.

Ved kgl. Anordning af 30. April 1736 oprettes det saakaldte

Amphitheatrum

anatomiciim et chirnrgicnm.

Det var de to fra Bartskærernes Kreds udgaaede

Mænd,

Simon Criiger

I. A. Mensing,

som gennemførte dette, der kom til at

indvarsle et ændret Grundlag for Kirurgernes'Uddannelse. Hensigten med denne

Anstalts Oprettelse var at skaffe »erfarne og dygtige Chirurgi til Undersaatter-

nes samt Armeens Fornødenhed til Lands og Vands«, og for at dette kunde op-