DanskHaandværkerStat

178

deles heldig i at behandle Benbrud. Naar nogen kom til Skade paa denne

Maade, var Henrichsens Navn i alle Munde. Han var agtet og yndet som en nyt

tig Borger, som en fortjent Videnskabsmand. Hvor han kom, kom en hædret

Mand, hvor han sad, blev der et Hæderssted. Hvem var denne Henrichsen?

Herre Gud! en Amtsbarber, der boede i det lille Hus, i Nr. 1 ved Holmens Kirke;

han havde Barberstue og et æret Navn.«

»Amtschirurgerne examineres ligesom andre Chirurger, de kunne tage i Kur

hvad Patient det skal være; de gøre legale Obduktions-Forretninger. Hvor er

den væsentlige Forskel. De have et Laug. Nu, det have Chirurgerne i London

ogsaa. John Hunter er Laugsmester. Percival Pott var Laugsmester.«

Amtskirurgerne var næsten alle i Tidens Løb Oldermænd i Lauget. Det er sik

kert rigtigt, som det flere Steder ses fremhævet, at Datidens Barberstillinger

var indbringende i pekuniær Henseende og ofte bragte deres Indehaver betyde

lig Formue.

I Aaret 1740 udstedtes en Anordning, hvorved Amtskirurgerne forpligtedes

til at overvære Sessionerne for Landmilitsen, der afholdtes to Gange om Aaret.

Oldermanden skulde til hver Session udpege en Amtsmester til at give Møde.

Amtet var ikke tilfreds med denne nye Ordning, at Medlemmerne skulde fun

gere som Sessionskirurger, navnlig ikke fordi denne Bestilling var ulønnet, hvor

for der ogsaa fra Amtets Side fremsendes Klage herover til Myndighederne, men

uden Besultat. Imidlertid er det nu paa Held med Barberkirurg-Institutionen,

fordi Svendene ogsaa efter Læretiden ikke kunde finde Anvendelse for deres

Færdigheder andre Steder end hos Barbererne og Regimentskirurgerne. Men

Amtsautoriteten staar dog stadig usvækket; det laa fremdeles i Amtets Hæn

der at ind- og udskrive Lærlinge.

Nu indtræfler der imidlertid dette, at Kirurgisk Akademi oprettes i 1785. Ved

Oprettelsen af Akademiet sker der en Adskillelse af Kirurger og Barberer, hvor

ved den 300-aarige Forbindelse mellem Lægevidenskab og Barberhaandværket

brister. I Forordningen om Akademiets Oprettelse siges det, at »ved et Barber-

amts Rettighed skal i det højeste Frihed til at aarelade, trække Tænder ud og

sætte Klyster, være forbundet; men hvo, som fra denne Forordnings Bekendt

gørelses Dato af vil købe sig en saadan Amtsrettighed og tillige udøve Kirur

gien, skal først af Akademiet være prøvet, erkendt dygtig hertil og forsynet med

det sædvanlige Testimonio, hvilket Testimonium ogsaa berettiger ham til fri

Udøvelse af medicinsk og chirurgisk Praxis, uden at besidde et Barberamts

Rettighed.«

Naturligvis reagerede Amtet herimod og klagede til Kongen. Laugets Klage

toges til Følge, og det hidtidige Forhold bevaredes med Hensyn til Bestemmel

sen om, at det ikke mere skulde være nødvendigt at købe et Barberamt for at

kunne udøve Lægepraksis.

I 1803 oprettedes saa ved kongelig Resolution et medicinsk-kirurgisk Sund

hedskollegium, hvorunder alt vedrørende Medicinalvæsenet henførtes, og Bar-

beramtet, der igennem de sidste 67 Aar havde henhørt under det medicinske

Falkutet, det anatomisk kirurgiske Theater og det kirurgiske Akademi, kom nu

ved den ny Ordning ind under Sundhedskollegiets Overherredømme.