181 / 717
183
dens Hjem og oveivæiedes af Stadsfysikus og en Raadmand, Eksaminationen
foretoges af tre Amtsmestre. Efter heldig bestaaet Prøve, blev der tilstillet
Eksaminanden et Bevis, hvori han benøevnes som »Begynder i Chirurgien«.
Svendebeviset gav Adgang til Ansættelse som Underlæge i Statens Skibe paa
Togter til Island og Grønland, i Beglen en Svend paa hvert Skib. Denne var
tillige den eneste Læge ombord, som altsaa maatte behandle alle forefaldende
Sygdomstilfælde. Svendelønnen var i den seneste Del af Laugsperioden i Beg
len 1 Bbd. om Ugen, Kost og Logi samt Halvdelen af den Indtægt, som indkom
ved den forefaldende Praksis i Forretningen. Tilrejsende fremmede Svende
behøvede mærkeligt nok ikke at aflægge nogen Svendeprøve. Borgerskabet som
Frimester kostede 28 Kroner. Skønt Svenden blev eksamineret i at aarelade,
og han i Tjeneste hos en Amtsmester ogsaa aarelod, naar Lejlighed gaves, om
end under Mesterens Ansvar, var det forbudt ham at give sig af hermed, saa
snart han blev Frimester.
Det var almindelig Skik og Brug, at Læremesteren fik et kontant Vederlag,
200—300 Kr. for at oplære en Dreng.
Amtsmestrene havde som Udhængsskilt tre og to Bækkener, Frimestrene
maatte derimod kun have eet.
EFTEB NÆRINGSLOVENS IKRAFTTRÆDEN
Næringsloven af 1857 traadte jo som bekendt først i Kraft i 1862, og herved
etableredes den Tilstand, at det nu stod enhver frit at ernære sig ikke blot af
sin lærte men af hvilken som helst anden Profession, paa hvilken der endnu
ikke var bunden Næring. Barberfaget var vel nok et af de Fag, hvor denne
Revolution føltes stærkest, thi en hel Stand, Amtskirurgerne, gled nu ud af Til
værelse, Lægebarberen forsvandt og Skægrageren blev tilbage, og for hans
Skyld blev Loven af 30. Januar 1861 til: »Lov angaaende Barbernæring samt
om Adgang til at aarelade og kopsætte.«
Det maa have været en underlig Følelse, der har besjælet Barbererne i hine
Dage, pludseligt at staa uden noget organisationsmæssigt Holdepunkt i Tilvæ
relsen. Det varede da heller ikke længe, før man fandt sammen igen. Det var
paa Initiativ af
Theodor Nielsen,
der indkaldte til Møde om Sagen, at »For
eningen af 25. Februar 1861« dannedes med
H. L. Panisen
som Formand. Som
for de fleste af Haandværkets faglige Foreninger, der dannedes efter Skibbrud
det, saa blev Opgaverne for den nye Barberforening til en Begyndelse væsentlig
af selskabelig Art. Dog var der et Spørgsmaal, der først og fremmest trængte
sig paa til Løsning, Oprettelsen af en Stiftelse for Fagets trængende Medlemmer
og disses Enker. Som naturligt var efter Forholdenes Natur, gik det kun smaat
med at skaffe Midler tilveje til Sagens Realisation, men i Aaret 1890 tilbød Bar
ber C.
Lykke,
der var Foreningens Bud, denne et Laan paa 28.000 Kroner
han
havde vundet i Lotteriet — som Hjælp til Køb af en Ejendom. Der blev dog
ved denne Lejlighed ikke gjort Brug af det smukke Tilbud, men i 1894 købte
saa Foreningen for egne Midler Ejendommen Nr. 8 og 10 i Schacksgade for hei
at indrette sin Stiftelse.