173
1710—11 af en frygtelig Pestepidemi, under hvilken det i høj Grad kneb med
at skaffe Læger til de Syge. Lnder denne Epidemi genvandt Bartskærerne — de
der overlevede Epidemien — deres Lægeautoritet, og Medicinerne havde nu
vanskeligt ved at hævde sig under disse Forhold, hvor de fleste af dem for
svandt fra de pesthærgede Steder, saaledes at Folket og de Syge i det væsent
lige kun havde Bartskærerne til at hjælpe sig.
Hvor slemme Forholdene var i Hovedstaden under Pesten, forstaar man
Generaldirektør for Kirurgien fra 1736—1760,
Sim on Criiger.
bl. a. deraf, at af de den 12. August 1710 ansatte 6 Pestkirurger reves de aller
fleste bort i Løbet af faa Dage. Af Københavns daværende 21 Amtsmestre var
der kun enkelte tilbage, der var beskæftiget i Kongens Tjeneste. Under denne
Pestsot lagdes der i det hele taget overordentlige Byrder paa Bartskærerne, ofte
maatte i denne svære Tid Livet ydes som Indsats; hvor alle andre veg, gik han
frem, hvad alle andre skyede, paatog han sig. Han var paa samme Tid Leder af
og Læge i Lazarettet og maaske, naar det kneb, Rengøringskarl og Ligbærer.
DE FAGLIGE PRØVERS TID ER INDE
Omkring Midten af det 17. Aarhundrede paabegyndtes efter allerhøjeste Befa
ling Eksamination af Bartskærerne for at sikre, at de, der vilde udøve Kiruigens
Kunst, ogsaa er i Besiddelse af de nødvendige Kundskaber og faglige Kunnen
hertil. Til at begynde med foreskreves saadanne Eksaminationer administia-